As time goes by

Dagene løber afsted med voldsom fart. Vi laver egentlig ikke ret meget og selv om vi begge er hjemme hos drengene, så bliver rengøringen kun til brandslukning og vasketøjskurven hober sig op alligevel?? Vi er ikke meget ude på småture som planlagt, for det er for tiden sat på standby af en halvbrændt bil… Men den er snart retur og så må vi til at komme lidt afsted. Det bliver nu også rart at lave andet end at lege med togbane, lego, modellervoks, tegne, se Cars og Disney junior med bla Junglehjul. Man tænker det er ved at være for meget, når vi voksnes mest hørte sang er ”junglehjuuuul” og går og synger med, selv når børnene ikke er der, ikke?? På trods af at dagene er meget ensformige, så fatter jeg ikke hvor de bliver af. Og opstarten i børnehaven rykker faretruende tæt på. I midten af april starter Stefan på arbejde. D. 1. maj starter ungerne i børnehaven og midt i maj skal jeg så starte på arbejde. Det er jo lige om lidt! Jeg prøver virkelig at vænne mig til tanken. Pyha, det er lige pludselig mange timer man ikke skal være sammen med sine børn! Men jeg jeg ved godt at der ikke er noget at gøre; virkeligheden kalder og der er bare ikke mere orlov at tage af.

Selv om dagene ligner hinanden, så er der guldkorn hver eneste dag. Drengene begynder at lege mere og mere sammen og det er skønt at se dem rende rundt med hinanden i hånden og skrige af grin! Og det er nu tydeligt, at der er halvt jyde i dem… For det mest brugte udtryk herhjemme lige nu er ”trailer på….” Af uransagelige årsager er trailere bare et hitJ Og David er begyndt at sige ”lille bobo” (betyder at han har lavet en lille bæ), med den fineste lille stemme, når det er tid til at skifte ble. Jeg har prøvet at forklare ham at det er falsk varebetegnelse, for den bobo er altså ikke altid så lille endda;-) David er efterhånden kommet godt i gang med sproget, selv om han stadig ikke forstår alt hvad vi siger. Og det er gengældt, vi forstår heller ikke altid ham.. Men det gør Sebastian så mærkeligt nok.. Han er ret god til at forklare hvad det er David vil sige – og han har oftest ret. Den anden dag sad de to under morgenmaden og ”skændtes” over et eller andet med en bil der kørte forbi. Jeg fattede ikke hvad de sagde, men de to imellem forstod åbenbart fint hinanden.. Og det er ikke fordi de snakker spansk, bare begynder-dansk.. Hmm, så er mor sat af!

Sebastian er også begyndt at synge lige lovligt meget med på godnatsangene... Den anden aften var det Mester Jakob der skulle synges hundrede gange og han skrålede meget højlydt med:”mædder jaka, mædder jaka, souwer duuuuu?? Og David sang også med på ”duuu”… Det endte med at mor brød helt sammen af grin, for det lød bare så sjovt med Sebastian, og de der toner der rammes halvt. Ikke særlig pædagogisk at grine, men det kunne bare ikke holdes tilbage.. Det tog dog ikke modet fra ham og da mor havde taget sig sammen fortsatte festen i vilden skyJ

Og så til lidt billeder. Her er lille Tobias på besøg og onkel Vagn er i sit es og leger med togbane:

Her er ungerne i gang med en af favorit-legene: At blive snurret rundt på stolen.

Og så leges der med modellervoks:

Sebastian multitasker - ser fjernsyn og leger med traktor -med trailer på!:

Og sådan blev der set EM-håndbold:

Sebastian slapper af og David gemmer sig i køkkenet:

Og endelig kom der sne! Drengene var vildt begejstrede:

Og Sebastian lærte da hurtigt at fyre en snebold af lige i fjæset på mor:

Godt nytår!

Kære alle.

2011 var et år der på forhånd (efter 2010´s skuffelse) bare MÅTTE blive vores år. Det trak voldsomt ud men endelig skete det!

D. 26. juli hvor der endelig tikkede en mail ind om at vi var sendt i region. Aldrig vil jeg glemme den forløsning det var! Hold da op hvor jeg skreg og hoppede!

D. 29. august på søsters 50 års fødselsdag, hvor Stefan ringede til mig på arbejdet med beskeden ”så kan du godt komme hjem”! Jeg glemmer aldrig hvor vanvittig en oplevelse det var, og hvor meget kroppen eksede! Eller da vi så billederne af drengene lidt senere for første gang. Det var simpelthen så surrealistisk!

D.27. september til overdragelsen. Den dag er bare ubeskrivelig. For evigt står det printet på nethinden da David – inden overdragelsen – kom løbende grinende ud fra deres legehjørne hen mod os. Var det mon?? Neeej, det lignede da ikke billedet?? Men han så godt nok bedårende ud.. Og det var det: vores søn! Og da vi en lille halv times tid efter endelig måtte træde ind i legehjørnet, pyhh, hold da op hvor var man bare spændt og nervøs! Og så var vi forældre!

D. 16. oktober på min fødselsdag hvor vi landede i Danmark efter vores livs rejse. Hvor var det skønt at komme hjem! Mange synes at tiden i Colombia er fantastisk og ja, det var så absolut også en oplevelse, men de to drenge var stressede og vi var derfor ret utålmodige efter at komme hjem, så vi kunne få noget stabilitet ind i hverdagen. At se familien der i lufthavnen! Endelig at komme hjem og bare være os fire; det gav hurtigt så meget mere ro på.

Og siden da er alt bare blevet bedre og bedre. Og her i går blev det så også gjort officielt i Danmark: Der er kommet to nye statsborgere og vi er deres forældre!

Tak for 2011! Det år endte sgu ubeskriveligt lykkeligt (og her ser vi lige bort fra den nye regering og andre tragedier;-))!

Godt nytår! Må den bringe ene af lykkelige historier med sig for jer alleJ

Glædelig jul!

Jeg blev altså ikke lige den der supermor, der har bagt pebernødder og skrevet julekort.. Ikke denne jul, i hvert fald. Jeg har i hele december frem til for et par dage siden døjet med en eller anden ikke-nærmere defineret bakterie eller parasit, så overskuddet har ikke været så stort. Men så får I da bare en hilsen denne vejJ

Vi nyder dagene herhjemme. Det mest drastiske der er sket siden sidst er, at vi nu er begyndt at skiftes til at lægge drengene til at sove, så den anden lige får en halv times ekstra aften.  Det går heldigvis uden problemer. Når det er min tur, så slutter vi af med at jeg synger et par godnatsange, når lyset slukkes. Og det er bare så dejligt! De første dage var teksten til ”elefantens vuggevise” og ”solen er så rød mor” lidt rusten, men nu har jeg lært dem.. Og kan endelig synge dem uden stemmen knækker over, fordi jeg bliver så rørt.. Drengene ligger helt tæt ind til mig mens jeg synger; oftest med hovedet på min mave eller i min arm og så ligger jeg bare dér og føler mig lykkelig! Den første dag var David tydeligvis ikke imponeret over mor her og holdt hånden over munden på mig.. Ja, ja, fra børn og fulde folk skal man høre sandheden; jeg synger ikke godt.. Men det virker! Sebastian ligger efter hvert vers og siger ”mere, mama” med den sødeste uskyldige stemme, indtil søvnen får fat i ham. Og David har åbenbart slået sig til tåls med mors sangstemmeJ

I dag skal juletræet op og vi er spændte på i morgen. Jeg glæder mig især til at tage Sebastian med i kirke. Han er glad for sang, så jeg tror han synes det er en stor oplevelse. Jeg troede i starten ikke at Sebastian ville blive bange for julemanden, men jooo, nu tror jeg det alligevel. Efter nissen er begyndt at drille lidt på værelset med dagens pakkekalender er han begyndt at gøre store øjne. Og da Stefan fik sagt ”ho, ho hooo” en dag hvor Sebastian var på vej ind på værelset kom han løbende tilbage til køkkenet i en vældig fart.. Vi må se hvad han siger i morgen. Det hjælper jo altid, når der er gaver i sækkenJ

Kære alle venner og familie, tak for året der er gået. Ha en glædelig jul og pas godt på hinanden. En særlig hilsen til Kristine, min ventetids-lidelsesfælle som lider endnu. Jeg håber virkelig at I snart får den største gave af alle.

Til slut skal I have et par billeder af de dejligste nisser:

Det´ jul!

De sidste år har julen specielt for mig været fyldt af savnet og længslen efter at blive en familie på fire. For et år siden var julestemningen i bund, for vi havde aldrig troet vi skulle vente så længe. Men endelig er den her! Julen som julen skal være! Med nisser, pakkekalendere, julekalendere, æbleskiver, nissehuer og børnejulemusik. Og jeg er virkelig dybt taknemmelig, så jeg bliver helt rørt. At se Sebastians ansigt om morgenen når nissen har lagt en pakke i hans sok, århh, det er guld værd! At sidde os to voksne med ungerne i skødet og se nissebanden og se dem lave store øjne. Priceless! Og uhh, lad det dog sne! Nu skal vi jo ikke køre nogen steder foreløbig, så lad der endelig komme sne i store mængder i en fart!  Så skal der kælkes og laves snemænd (og kender jeg David ret, skal snemændene så væltes igen;-))

Det går bare supergodt herhjemme. Drengene finder mere og mere ro. Sebastian elsker nu at lave puslespil og de sidste par dage er der også gået timer med at lege med modellervoks (som David heldigvis synes smager grimt;-)). De kan nu også begge to blive optaget af at se fjernsyn, selvfølgelig helst sammen med os. Alt sammen er ting der var utænkelige for to måneder siden, hvor de reelt ikke lavede meget andet end at kravle op og ned af væggene. Og forældrene er glade og sover nu slet ikke kl. otte sammen med ungerne mere – der er lidt mere overskud for hver dag der gårJ

Sproget, ja, hvordan går det? Sebastian forstår faktisk det meste, nogengange skal vi bare lige formulere det om. Han er god til at forsøge at snakke dansk, men det er nok mest os forældre der forstår det. ”Balla-balla” er fx remoulade.. Det kan altså være ret svært at holde masken, når man bare synes det er evig-cute at han sidder dér i ramme alvor og beder om ”balla-balla”.. Ha, haa, hvordan kom det lige til at hedde det?? Og ”niæ” er både næse, næsehorn og majonaise – godt de normalt bruges i forskellige sammenhængeJ  I nat i søvne lød det ovre fra Sebastian ”Faaar…. Må… Jeg.. Komme… Oupff..” (oupff er op).. En sætning vi har forsøgt at lære ham i nogle dage.. Rart at høre han ligefrem øver sig i søvne, hi, hi;-) David er selvfølgelig ikke så langt fremme med sproget og forstår heller ikke lige alt. Men han kommer da også langt uden.. Når han har lavet ballade og til sidst kigger på os, velvidende at han har gjort noget forkert, stikker han bare et forsonende og indsmigrende smil på og så håber han den går.. Han ER en lille bandit, er han, men han er også helt forfærdelig charmerende;-)

Her kommer de nyeste billeder:

Og lidt forsinket et par stykker mere fra den skønne modtagelse i lufthavnen:

Glædelig jul:-)

Hygge

Tænk at vi allerede har været hjemme i fem uger, det er over en måned! Og der er under et halvt år igen til vi skal udenfor hjemmets fire vægge fem dage om ugen. Tiden løber virkelig alt for stærkt! Jeg har været på besøg i børnehaven og selv om det virker som et godt sted, så glæder jeg mig ikke ligefrem til at skulle aflevere dem så mange timer om dagen.

Det går rigtig fint herhjemme. Vi har haft besøg af en PAS-konsulent (post-adoption-service) for lige at se om vi var på rette vej med tilknytningen. Det var vi da heldigvis, og vi fik gode råd til hvordan vi skal gøre det endnu bedre. Det var helt sikkert penge godt givet ud (ordningen var oprindelig gratis, men blev som alt muligt andet fjernet ved sidste års finanslov).  Det ene råd var, at vi reelt skulle kede os…. Hver dag skulle ligne hinanden… Det har de stort set også gjort og det fortsætter vi så medJ Dog havde vi i sidste uge lige en dags besøg af moster Lotte, onkel Henrik og fætter Claus, som er nogle måneder ældre end David (se billeder nedenfor). Uh, jeg glæder mig til mine drenge snakker løs som Claus gør, det er bare så sjovt! Det gik fint med besøget, og drengene legede og slåssede lidt om legetøjet som drenge nu gørJ Desværre var Sebastian syg. Han havde feber og kastede op og var rigtig putte-agtig - hvilket moren egentlig satte pris på at opleve;-) Sebastian fik luret af fætter Claus at man bare skal prøve at råbe ”neeej” af David og fætter Claus render efter sigende nu rundt derhjemme og siger ”si”J. Og fælles-badet gik også glimrende på trods af fætter Claus´ bekymringer inden. (”jeg tror de skubber, mor”..;-))

Begge drenge har fået et nyt udtryk igen.. Nu er det, hvis vi fx siger de lige skal tage det roligt eller sådan noget. Så kan de nikke og klappe med den ene hånd ud i luften, sådan lidt ”det ordner jeg”-agtigt.. Og ansigtsudtrykket er sådan meget alvorligt, som om de lige har styr på situationen.. Hi, hii, det ser sjovt ud! David startede og selvfølgelig fandt Sebastian så også hurtigt ud af at det var morsomt;-) De er også begge to begyndt at sige lidt mere, som vi ikke forstår.. Vi tror måske det er fordi de faktisk prøver at sige noget på dansk, for vi har stort set forstået alt det spanske de har sagt indtil nu. Det er nok gode tegnJ

Hvordan kan det i øvrigt være rigtigt at David gladeligt spiser både shampoo, creme og kort fra billedlotteri, men grøntsager vil han overhovedet ikke røre??? Det giver da ingen mening?? Til gengæld har han et par aftener kravlet op på min mave for at sove lige dér med hovedet på mit bryst, århhhhhhh, uimodståeligt,  så pyt da med grøntsagerne;-)

Fæhunden og tjeneren..

Så har vi været hjemme i godt tre uger. Selv om vi stadig synes der slet ikke er timer nok i døgnet, så er det langt nemmere nu, end da vi var i Colombia - og der er også mere tid til at nyde forældrerollen. Der mangler godt nok stadig tid til alt det sociale – at snakke med vennerne og bare det at følge med i hvad der ellers sker, men det kommer nok ogsåJ

Det går rigtig godt herhjemme. Sebastian bliver bedre og bedre til sproget. Stefan lærte ham den anden dag at sige ”far og mor” på den daglige gåtur og selvsamme aften i sengen, efter lyset var slukket lyder det pludselig fra ham: ”far og mor” – og så sov han ellers.. Årrhh!

Drengene kan også finde på at snakke lidt i søvne. For nogle nætter siden sagde Sebastian pludselig ”mere kaffe?”, så vi tænker han nok skal være tjener? I nat sang David pludselig et par toner ”du du du duuu” og sov så bare videre.. Gad vide hvad han lige drømte? Begge har også fået et nyt udtryk i den sidste uge. David kan nu grine helt ned i maven, sådan mens han hvæser, så det mest af alt lyder som fæhunden; det er for morsomt! Sebastians nye mimik er sådan lidt ”eijj, altså, hvor tåbeligt”, hvor han ryster på hovedet, slår ud med armene og siger ”HELT ÆÆÆRLIG”; det er også bare uimodståeligtJ

Dagene går superhurtigt, selv om vi ikke har haft store planer endnu. Tiden går med at lege med biler, Dublo og togbane, når de da ikke selv farer rundt på deres motorcykler. Og så bliver der hørt rigtig meget ”åh abe”, som klart er favoritsangen. Sebastian er helt med på at danse og tumle rundt til det, men David er for det meste for doven. Næh, det dans kan han klare fra sin motorcykel af- ved at køre rundt og trampe i gulvet imens...  Han har set mor lave sådan en elefant ved at holde sig på næsen og stikke den ene arm igennem den anden, så det prøver vi så med én hånd.. Hvilket betyder han kører rundt og bare holder sig for næsenJ Eller også danser han bare kinddans i mors arme. Sebastian ”synger med” på en del sange efterhånden, dvs laver toner og lyde, for han kan ikke helt ordene til dem endnu. Men for det meste kan vi da gennemskue, hvad han synger.. Han prøver fx at synge ”tommelfinger, tommelfinger, hver gang han skal have sine luffer påJ

Alt i alt er verden herhjemme pludselig blevet lille – men samtidig meget, meget storJ

Et par billeder skal I da også se, er det ikke kært, dér hvor de sidder i kassen?