Og det siger boom, boom - eller hvad?

Så var det i denne uge boomet skulle starte for alvor. Er det så det? Vi ved det ikke. Det er ikke nemt, når vi reelt kun kender til én foran os på listen. Hende har vi ikke hørt nyt fra. Der er nok noget forsinkelse fra sagerne reelt sendes ud i region, til man selv får besked om det, så vi kan hverken af-, eller bekræfte, om der sker noget. Vi kan dog se, at der er kommet nye meldinger fra de andre lister i denne uge, så måske kører det igen – og måske på alle lister? Men sagen er bare den, at vi ikke har andet at forholde os til end den 13. plads – sådan cirka! Vi havde egentlig aftalt, at vi først ville spørge Pia (vores sagsbehandler) om der var nyt engang midt i marts. Det er et supergodt tidspunkt, for så er der gået nogle uger efter boomet skulle være startet og der er håb for, at vi faktisk er rykket pænt meget til den tid. Men nu er jeg ikke sikker på vi kan vente! Vi ved jo af erfaring, at vi nok ikke liige får svar med det samme.. Så kan vi ikke godt tillade os at spørge nu..? Og det er simpelthen ubeskriveligt at være så tæt på og alligevel ikke vide, om vi snakker tre uger eller fem måneder!

Bare vi dog også vidste, hvorfor vi kun rykkede 19 pladser det sidste halve år. Vi rykkede 27 pladser de tre måneder lige før. Og 50 pladser de tre måneder lige før dem! Fra at rykke 16 pladser i måneden blev det vendt til 3 sølle pladser! Hvorfor gik det pludselig sådan? Og bliver det ved?  Det virker ikke realistisk med så lavt et tempo, for der ER altså flere end 36 søskendepar på et år, men vi ved jo reelt ingenting. Måske er vi bare blevet sprunget over 50 gange?? Måske sker det 50 gange mere? Gruble, gruble.. Det er lige til at miste forstanden af!

 AC skriver så fint i deres papirer at Colombia også kan tage hensyn til, hvis ens sag har haft ekstraordinær lang sagsbehandling inden optagelse på listen hos dem. HA! I så fald havde vi da børn nu! Vores sagsbehandling i Colombia tog nemlig 8½ måned – normen er 3-5.. De ekstra måneder kunne vi VIRKELIG godt ha´ brugt nu..  Oh well, det er fortid, det er vand under broen og alt det dér; det kan vi ikke bruge til noget. Men vi kunne nu godt bruge lidt medvind! Det er på tide og vi har da fortjent det, ikke?

Er der gang i den?

Vi er rykket tre pladser den rigtige vej JJJ Vi er nok nr 13 nu! Og det er sket på bare fem dage… Vi ved det, fordi hende her fra Spanien, som var nr 5 i fredags, nu pludselig er nr 2! Så måske havde de kloge, garvede mennesker ret? Måske rykker det for vildt fra nu af??? Hvor længe kan det fortsætte?? Vi beder bare om en måned mere i det tempo, tak…! KRYDS FINGRE FOR OS, IKKE?

Et skridt frem – eller bare to tilbage!

Her gik vi bare og ventede på at rykke fremad på ventelisten. Nu viser det sig i stedet, at vi IKKE er rykket frem til nr. 14 som vi troede, men stadig er nr. 16 (ca).

Hvordan kan det ske? Jo, vi troede de to seneste sager blev sendt i region her i januar, og så vi måtte jo nødvendigvis rykke frem i forhold til det nummer, vi fik oplyst i december. Desværre ser det ud til, at de to sager var sendt ud INDEN vi fik vores nummer – de fik nok bare først selv besked om det i januar. Så vi er ikke rykket de to pladser! Vi ved det, fordi nr. 5 (fra Spanien) lige har fået oplyst, at de har stået stille i den periode. Så det har vi jo også.

Vi har hele tiden vidst, at de der beregnede ventelistenumre er lidt usikre, og de eneste tal vi kan stole helt på er dem, der en sjælden gang imellem kommer direkte til os fra Colombia. Ikke desto mindre har vi brug for at vide hvad der sker løbende. Om ikke andet er det en pejling. Men det er mildt sagt en MAVEPUSTER at finde ud af det her! Måske gør de to pladser kun en forskel på en uge? Måske en måned? Hvis vi vidste det, så ville det måske være til at overskue!

Formidlingen har ligget helt stille i over en måned. Det er vist ret almindeligt i januar. Men INTET har virket almindeligt i vores ventetid! Så kan vi stole på, at der kommer det store ryk om en uge eller to som ”der plejer”? Ja, jeg er ikke overbevist!

Samtidig er jeg bekymret over tiden i region. Erfaringen i DK er, at det tager 1-2 måneder fra region til Børn i Forslag. Kun en enkelt gang har det så vidt vi ved sneget sig op på godt 4 måneder; det er absolut ikke standarden. Men nu læser vi om flere tilfælde på den spanske hjemmeside, hvor det tager både 3, 4, ja, selv 7 måneder! Er det mon en ny tendens eller særligt uheldige tilfælde?? Masser af spørgsmål, men ingen svar at få..

I dag er det 3 år og 11 måneder siden godkendelsen. Der kan gå alt fra 2 til 13 måneder til vi endelig holder vores børn i armene. Om 13 måneder udløber vores godkendelse. Vi satser på at det bliver nærmest de 2!

Der sker ikke en skid!

I snart to uger er der ikke sket noget som helst på ventelisten– i hvert fald ikke noget som vi kender til. Det er dybt frustrerende! Nogen på den spanske hjemmeside bliver ved med at fable om et eller andet med at der er ”samling af advokater i Colombia d. 22. februar”. Aner ikke hvad det betyder – Googles oversættelse er ikke altid lige helt skarp, og det der med at vi skulle lære spansk er ikke liiiige blevet til så meget… Måske betyder det, at det først er dér det begynder at bevæge sig igen?? Vi ved det ikke; vi ved bare at det her er latterligt opslidende! Bandeord, bandeord, bandeord!

Så gik januar!

Endnu et kalenderblad er blevet vendt. Tænk at den lange, mørke måned faktisk GIK! Det er februar! Hvad sker der da i februar? Sikkert ikke noget, men det er tættere på marts.. Hvad sker der da i marts? Sikkert ikke noget, men det er tættere på april.. Hvad sker der da i april? Sikkert ikke noget, men det er tættere på maj.. Hvad sker der da i maj? Sikkert ikke noget… Åh, bare vi vidste hvornår!

Ved du egentlig hvor spild af liv det er at VENTE i stedet for bare at LEVE i det liv der er? Tænk sig at slutte hver dag af med at tænke, åh, hvor er det godt at tiden går.. Glemmer vi ikke helt at værdsætte tiden i det ene liv vi har??

Selv en gråvejrsdag er dog aldrig spildt. Om ikke andet, så minder den da i hvert fald os om at værdsætte solskinnet næste gangJ

En ”garvet” adoptivmor har lige fortalt at det faktisk normalt først er i 3. uge af februar at det store ryk sætter ind efter ferien. Og vi har kun d. 1. februar i dag! Jeg ORKER det ikke! Åh, for dælen; det store ryk har bare at være så stort, at vi også kommer med!