onsdag den 23. november 2011

Hygge

Tænk at vi allerede har været hjemme i fem uger, det er over en måned! Og der er under et halvt år igen til vi skal udenfor hjemmets fire vægge fem dage om ugen. Tiden løber virkelig alt for stærkt! Jeg har været på besøg i børnehaven og selv om det virker som et godt sted, så glæder jeg mig ikke ligefrem til at skulle aflevere dem så mange timer om dagen.

Det går rigtig fint herhjemme. Vi har haft besøg af en PAS-konsulent (post-adoption-service) for lige at se om vi var på rette vej med tilknytningen. Det var vi da heldigvis, og vi fik gode råd til hvordan vi skal gøre det endnu bedre. Det var helt sikkert penge godt givet ud (ordningen var oprindelig gratis, men blev som alt muligt andet fjernet ved sidste års finanslov).  Det ene råd var, at vi reelt skulle kede os…. Hver dag skulle ligne hinanden… Det har de stort set også gjort og det fortsætter vi så medJ Dog havde vi i sidste uge lige en dags besøg af moster Lotte, onkel Henrik og fætter Claus, som er nogle måneder ældre end David (se billeder nedenfor). Uh, jeg glæder mig til mine drenge snakker løs som Claus gør, det er bare så sjovt! Det gik fint med besøget, og drengene legede og slåssede lidt om legetøjet som drenge nu gørJ Desværre var Sebastian syg. Han havde feber og kastede op og var rigtig putte-agtig - hvilket moren egentlig satte pris på at opleve;-) Sebastian fik luret af fætter Claus at man bare skal prøve at råbe ”neeej” af David og fætter Claus render efter sigende nu rundt derhjemme og siger ”si”J. Og fælles-badet gik også glimrende på trods af fætter Claus´ bekymringer inden. (”jeg tror de skubber, mor”..;-))

Begge drenge har fået et nyt udtryk igen.. Nu er det, hvis vi fx siger de lige skal tage det roligt eller sådan noget. Så kan de nikke og klappe med den ene hånd ud i luften, sådan lidt ”det ordner jeg”-agtigt.. Og ansigtsudtrykket er sådan meget alvorligt, som om de lige har styr på situationen.. Hi, hii, det ser sjovt ud! David startede og selvfølgelig fandt Sebastian så også hurtigt ud af at det var morsomt;-) De er også begge to begyndt at sige lidt mere, som vi ikke forstår.. Vi tror måske det er fordi de faktisk prøver at sige noget på dansk, for vi har stort set forstået alt det spanske de har sagt indtil nu. Det er nok gode tegnJ

Hvordan kan det i øvrigt være rigtigt at David gladeligt spiser både shampoo, creme og kort fra billedlotteri, men grøntsager vil han overhovedet ikke røre??? Det giver da ingen mening?? Til gengæld har han et par aftener kravlet op på min mave for at sove lige dér med hovedet på mit bryst, århhhhhhh, uimodståeligt,  så pyt da med grøntsagerne;-)








onsdag den 9. november 2011

Fæhunden og tjeneren..

Så har vi været hjemme i godt tre uger. Selv om vi stadig synes der slet ikke er timer nok i døgnet, så er det langt nemmere nu, end da vi var i Colombia - og der er også mere tid til at nyde forældrerollen. Der mangler godt nok stadig tid til alt det sociale – at snakke med vennerne og bare det at følge med i hvad der ellers sker, men det kommer nok ogsåJ

Det går rigtig godt herhjemme. Sebastian bliver bedre og bedre til sproget. Stefan lærte ham den anden dag at sige ”far og mor” på den daglige gåtur og selvsamme aften i sengen, efter lyset var slukket lyder det pludselig fra ham: ”far og mor” – og så sov han ellers.. Årrhh!

Drengene kan også finde på at snakke lidt i søvne. For nogle nætter siden sagde Sebastian pludselig ”mere kaffe?”, så vi tænker han nok skal være tjener? I nat sang David pludselig et par toner ”du du du duuu” og sov så bare videre.. Gad vide hvad han lige drømte? Begge har også fået et nyt udtryk i den sidste uge. David kan nu grine helt ned i maven, sådan mens han hvæser, så det mest af alt lyder som fæhunden; det er for morsomt! Sebastians nye mimik er sådan lidt ”eijj, altså, hvor tåbeligt”, hvor han ryster på hovedet, slår ud med armene og siger ”HELT ÆÆÆRLIG”; det er også bare uimodståeligtJ

Dagene går superhurtigt, selv om vi ikke har haft store planer endnu. Tiden går med at lege med biler, Dublo og togbane, når de da ikke selv farer rundt på deres motorcykler. Og så bliver der hørt rigtig meget ”åh abe”, som klart er favoritsangen. Sebastian er helt med på at danse og tumle rundt til det, men David er for det meste for doven. Næh, det dans kan han klare fra sin motorcykel af- ved at køre rundt og trampe i gulvet imens...  Han har set mor lave sådan en elefant ved at holde sig på næsen og stikke den ene arm igennem den anden, så det prøver vi så med én hånd.. Hvilket betyder han kører rundt og bare holder sig for næsenJ Eller også danser han bare kinddans i mors arme. Sebastian ”synger med” på en del sange efterhånden, dvs laver toner og lyde, for han kan ikke helt ordene til dem endnu. Men for det meste kan vi da gennemskue, hvad han synger.. Han prøver fx at synge ”tommelfinger, tommelfinger, hver gang han skal have sine luffer påJ

Alt i alt er verden herhjemme pludselig blevet lille – men samtidig meget, meget storJ

Et par billeder skal I da også se, er det ikke kært, dér hvor de sidder i kassen?