Godt nytår!

Kære alle.

2011 var et år der på forhånd (efter 2010´s skuffelse) bare MÅTTE blive vores år. Det trak voldsomt ud men endelig skete det!

D. 26. juli hvor der endelig tikkede en mail ind om at vi var sendt i region. Aldrig vil jeg glemme den forløsning det var! Hold da op hvor jeg skreg og hoppede!

D. 29. august på søsters 50 års fødselsdag, hvor Stefan ringede til mig på arbejdet med beskeden ”så kan du godt komme hjem”! Jeg glemmer aldrig hvor vanvittig en oplevelse det var, og hvor meget kroppen eksede! Eller da vi så billederne af drengene lidt senere for første gang. Det var simpelthen så surrealistisk!

D.27. september til overdragelsen. Den dag er bare ubeskrivelig. For evigt står det printet på nethinden da David – inden overdragelsen – kom løbende grinende ud fra deres legehjørne hen mod os. Var det mon?? Neeej, det lignede da ikke billedet?? Men han så godt nok bedårende ud.. Og det var det: vores søn! Og da vi en lille halv times tid efter endelig måtte træde ind i legehjørnet, pyhh, hold da op hvor var man bare spændt og nervøs! Og så var vi forældre!

D. 16. oktober på min fødselsdag hvor vi landede i Danmark efter vores livs rejse. Hvor var det skønt at komme hjem! Mange synes at tiden i Colombia er fantastisk og ja, det var så absolut også en oplevelse, men de to drenge var stressede og vi var derfor ret utålmodige efter at komme hjem, så vi kunne få noget stabilitet ind i hverdagen. At se familien der i lufthavnen! Endelig at komme hjem og bare være os fire; det gav hurtigt så meget mere ro på.

Og siden da er alt bare blevet bedre og bedre. Og her i går blev det så også gjort officielt i Danmark: Der er kommet to nye statsborgere og vi er deres forældre!

Tak for 2011! Det år endte sgu ubeskriveligt lykkeligt (og her ser vi lige bort fra den nye regering og andre tragedier;-))!

Godt nytår! Må den bringe ene af lykkelige historier med sig for jer alleJ

Glædelig jul!

Jeg blev altså ikke lige den der supermor, der har bagt pebernødder og skrevet julekort.. Ikke denne jul, i hvert fald. Jeg har i hele december frem til for et par dage siden døjet med en eller anden ikke-nærmere defineret bakterie eller parasit, så overskuddet har ikke været så stort. Men så får I da bare en hilsen denne vejJ

Vi nyder dagene herhjemme. Det mest drastiske der er sket siden sidst er, at vi nu er begyndt at skiftes til at lægge drengene til at sove, så den anden lige får en halv times ekstra aften.  Det går heldigvis uden problemer. Når det er min tur, så slutter vi af med at jeg synger et par godnatsange, når lyset slukkes. Og det er bare så dejligt! De første dage var teksten til ”elefantens vuggevise” og ”solen er så rød mor” lidt rusten, men nu har jeg lært dem.. Og kan endelig synge dem uden stemmen knækker over, fordi jeg bliver så rørt.. Drengene ligger helt tæt ind til mig mens jeg synger; oftest med hovedet på min mave eller i min arm og så ligger jeg bare dér og føler mig lykkelig! Den første dag var David tydeligvis ikke imponeret over mor her og holdt hånden over munden på mig.. Ja, ja, fra børn og fulde folk skal man høre sandheden; jeg synger ikke godt.. Men det virker! Sebastian ligger efter hvert vers og siger ”mere, mama” med den sødeste uskyldige stemme, indtil søvnen får fat i ham. Og David har åbenbart slået sig til tåls med mors sangstemmeJ

I dag skal juletræet op og vi er spændte på i morgen. Jeg glæder mig især til at tage Sebastian med i kirke. Han er glad for sang, så jeg tror han synes det er en stor oplevelse. Jeg troede i starten ikke at Sebastian ville blive bange for julemanden, men jooo, nu tror jeg det alligevel. Efter nissen er begyndt at drille lidt på værelset med dagens pakkekalender er han begyndt at gøre store øjne. Og da Stefan fik sagt ”ho, ho hooo” en dag hvor Sebastian var på vej ind på værelset kom han løbende tilbage til køkkenet i en vældig fart.. Vi må se hvad han siger i morgen. Det hjælper jo altid, når der er gaver i sækkenJ

Kære alle venner og familie, tak for året der er gået. Ha en glædelig jul og pas godt på hinanden. En særlig hilsen til Kristine, min ventetids-lidelsesfælle som lider endnu. Jeg håber virkelig at I snart får den største gave af alle.

Til slut skal I have et par billeder af de dejligste nisser:

Det´ jul!

De sidste år har julen specielt for mig været fyldt af savnet og længslen efter at blive en familie på fire. For et år siden var julestemningen i bund, for vi havde aldrig troet vi skulle vente så længe. Men endelig er den her! Julen som julen skal være! Med nisser, pakkekalendere, julekalendere, æbleskiver, nissehuer og børnejulemusik. Og jeg er virkelig dybt taknemmelig, så jeg bliver helt rørt. At se Sebastians ansigt om morgenen når nissen har lagt en pakke i hans sok, århh, det er guld værd! At sidde os to voksne med ungerne i skødet og se nissebanden og se dem lave store øjne. Priceless! Og uhh, lad det dog sne! Nu skal vi jo ikke køre nogen steder foreløbig, så lad der endelig komme sne i store mængder i en fart!  Så skal der kælkes og laves snemænd (og kender jeg David ret, skal snemændene så væltes igen;-))

Det går bare supergodt herhjemme. Drengene finder mere og mere ro. Sebastian elsker nu at lave puslespil og de sidste par dage er der også gået timer med at lege med modellervoks (som David heldigvis synes smager grimt;-)). De kan nu også begge to blive optaget af at se fjernsyn, selvfølgelig helst sammen med os. Alt sammen er ting der var utænkelige for to måneder siden, hvor de reelt ikke lavede meget andet end at kravle op og ned af væggene. Og forældrene er glade og sover nu slet ikke kl. otte sammen med ungerne mere – der er lidt mere overskud for hver dag der gårJ

Sproget, ja, hvordan går det? Sebastian forstår faktisk det meste, nogengange skal vi bare lige formulere det om. Han er god til at forsøge at snakke dansk, men det er nok mest os forældre der forstår det. ”Balla-balla” er fx remoulade.. Det kan altså være ret svært at holde masken, når man bare synes det er evig-cute at han sidder dér i ramme alvor og beder om ”balla-balla”.. Ha, haa, hvordan kom det lige til at hedde det?? Og ”niæ” er både næse, næsehorn og majonaise – godt de normalt bruges i forskellige sammenhængeJ  I nat i søvne lød det ovre fra Sebastian ”Faaar…. Må… Jeg.. Komme… Oupff..” (oupff er op).. En sætning vi har forsøgt at lære ham i nogle dage.. Rart at høre han ligefrem øver sig i søvne, hi, hi;-) David er selvfølgelig ikke så langt fremme med sproget og forstår heller ikke lige alt. Men han kommer da også langt uden.. Når han har lavet ballade og til sidst kigger på os, velvidende at han har gjort noget forkert, stikker han bare et forsonende og indsmigrende smil på og så håber han den går.. Han ER en lille bandit, er han, men han er også helt forfærdelig charmerende;-)

Her kommer de nyeste billeder:

Og lidt forsinket et par stykker mere fra den skønne modtagelse i lufthavnen:

Glædelig jul:-)