Utålmodighed..

Kender I det? Man ligger bagved en eller anden skovl, der kører 70, hvor man må køre 90?? Jeg kan blive SÅ hidsig, så jeg slår i rattet og ligefrem råber af ham! KOM NU AFSTED! Og det måske endda selv om det kun gør en forskel på et halvt minut.. Tåbeligt, ikke? Det er jo en lille bitte bagatel!

Forestil jer så at I har ventet på to ønskebørn fra Colombia i knap 4 år, uden at vide hvornår det ender. Og målstregen er bare rykket længere væk for tit. Hvor højt er det passende at råbe og skrige af utålmodighed? Og hvem skal man lige skrige af? Frustration er ikke ordet!  

Vi er i dag heldigvis rykket en plads mere, så nu er vi nok nr. 14. Det har været en streng uges tid hvor min tålmodighed igen har været sat på prøve - der er slet ikke sket noget som helst. Det skulle der! Det burde der! Men endelig i dag ser vi igen lidt bevægelse. Det er stadig for langsomt, selvfølgelig, men det er da bedre end stilstand.

I dag gider jeg ikke skrige. Vil for et kort øjeblik lade utålmodigheden forlade kroppen og forsøge at overbevise mig selv om at DET FAKTISK SKER engang.  

Kh Gitte.

Disse dage er som åååår!

Kender du sangen?

Ud hvor lykken vender- regnbuerne ender

Til du endelig holder skatten- mellem dine hænder

Jeg ved da lige hvad hun synger om! Måske det ikke liiige var dét hun tænkte på, men mon ikke regnbuerne ender i Colombia?? Det, vi dér får i vores hænder, er da den største skat af alle!

Vi er vist rykket en plads mere i mandags. Nu er vi nok nr. 15! Skønt, men vi vil da ha´ mere! Normalt er det vist på onsdage, der sendes sager i region. Det tager så lige lidt tid, før man får besked om det, men gud, hvor jeg dog håber der er mere i vente i denne uge! Der er godt nok et stort hul i informationen. Vi kender nemlig kun to mere ude i verden som er foran os på listen. Når de er væk (forhåbentligt inden længe, for de er i top 5), så kommer vi til et tomrum, hvor vi slet ikke kan vide om det rykker for os eller ej. SUK! Uvisheden er bare det værste! Men vi glæder os nu til de to forsvinder, og det kan kun gå for langsomt.. 

God weekend:-)

Tanker på en lørdag.

Endnu en milepæl, et uønsket - og dengang uventet - lille jubilæum er nået. 3 år og 10 måneder er det siden vi blev godkendt. Vi var jublende glade! Vi skulle være forældre! NU var det sikkert og vist!

Hvad er 46 måneder?

Det er 5 graviditeter - og 1 måned mere.

Det er 2 elefant-graviditeter og 2 måneder mere.

Det er 3 giraf-graviditeter - og 4 måneder mere.

Det er 5% af vores gennemsnitlige levetid ifølge Danmarks Statistik!

Vi nærmer os heldigvis enden. Forude venter den vigtigste rolle vi får i livet. Det bliver en enorm omvæltning. Det bliver hårdt! Det bliver sikkert svært. Det bliver garanteret noget andet end man forestiller sig. Det bliver trættende. Det bliver udmattende. Men hvor bliver det vidunderligt!

Vores børn er sandsynligvis født nu. Måske har de endda været til i al den tid vi har ventet? Vi ved intet om dem. Hvad mon de spiser? Hvordan plejer de at falde i søvn? Har de nogle favorit-godnatsange? Har de et stykke yndlingslegetøj? Mon de har det godt nu? Er der nogen der aer dem på kinden og giver dem et godnatkys om aftenen? Mon der er nogen der trøster dem, når de har slået sig? Mon der er nogen der ler sammen med dem, når de leger? Mon der er nogen der elsker dem lige så højt, som jeg allerede gør?

Lidt bevægelse..

I slutningen af december fik vi vores sidste officielle ventelistenummer fra Colombia. Vi var nr. 19. I Spanien er der et par der -ifølge vores oplysninger - må ligge præcist 11 pladser foran os. Når de rykker, må vi jo derfor også rykke. De får langt oftere ventelistenumre end vi gør og det kan vi jo heldigvis også bruge til noget.. I dag har vi lige læst, at de siden vores sidste oplysning er rykket tre pladser. Så vi må altså nu være rykket til nr. 16! Det går da fremad! Og det endda i en periode, hvor der er sommerferie i Colombia, og der kun arbejdes på halvt blus. Det er en lettelse uden lige at se!
Sommerferien slutter her d. 15. januar, og så håber vi de igen sætter farten op og giver den fuld skrue, ligesom de gjorde sidste år:-) Kom sååå!

Vi venter endnu..

D. 12. marts 2007 blev vi godkendt til at adoptere. Vi venter os et søskendepar fra Colombia..

Efter knap fire års plukveer er vi SÅ klar!