Da vi startede denne blog tilbage i januar var det meningen den hurtigt skulle blive til en blog af jubel og en fortælling om vores livs rejse. Nu er vi fremme ved maj måned og det ser ud til at der er mange måneder endnu, før rejsen kan begynde. Hvis nogen af jer læsere også er blevet lidt trætte af at høre om den her laaange og tilsyneladende uendelige ventetid, så forstår jeg jer så godt! Indtil videre er der ikke meget eventyr over det.. Jeg beklager forsinkelsen;-) Der skal nok komme en happy ending engang!
Er der så sket noget siden sidst? Naaj! Sonia fra Spanien er stadig nr 1. Efter flere uger uden nyt fra hende måtte jeg med sølle hjælp fra Goggle translate spørge hende på den spanske hjemmeside hvordan det gik. Og det skal lige siges, selv om vi ”kender” hende, så aner hun ikke hvem vi er.. Hun undrede sig vist også lidt over hvem det nu lige var fra Danmark der skrev til hende.. Men hun svarede alligevel. Jo, hun ringede skam til Colombia hver eneste onsdag, men der var intet nyt endnu. SUK! Vi kan se at andre (efter os på listen) også er begyndt at undre sig over, at de slet ikke rykker noget særligt. Men ingen har tilsyneladende hørt, om der er nogen grund til det.
Måske er vi rykket lidt tættere på Sonia alligevel. I hvert fald er der et par der er godkendt efter os der har fået at vide at de er nr. 10. Men vi troede jo at vi var nr 10?? Enten er det en fejl eller også er vi altså et sted mellem 6 og 9. Det er så sandsynligvis nr 8, når vi ser på tidsforskellen mellem vores godkendelser. Det ville da være dejligt, hvis det er rigtigt. Det kan være at Sonia er blevet sprunget over eller nogen af andre årsager har forladt listen. Men det er på ingen måde fantastisk… Vi er alligevel kun rykket mellem 2 og 4 pladser på 2 måneder. Den hurtige læser vil så ha´ regnet ud, at vi med den hastighed skal vente 4-8 måneder endnu! Det giver ingen mening! Der er altså normalt langt flere formidlinger! Vi kan stadig bare håbe det er et tilfælde og at det vil komme tilbage til normalt hurtigst muligt. Og ikke mindst håbe at stilheden virkelig skyldes, der ikke er så mange børn til bortadoption lige nu (hvilket jo reelt er positivt), og ikke bare at administrationen er langsom.
Derudover har vi lært lidt nyt i denne uge. Vi skal vist ikke regne med at få informationen, når vi sendes i region. Det er åbenbart ikke noget Colombia på egen initiativ fortæller til AC. Ofte er det sådan at AC først ved, at man er i region, når de har fået papirer på børnene. Og så fortæller de om regionen, men ikke om børnene, for der er stadig en masse der skal falde på plads, før det er helt sikkert. Det betyder at vi kan drømme om at vi allerede er i region uden at vide det... Det kan vi selvfølgelig kun så længe vi ikke får oplyst nyt ventelistenummer, for har vi stadig et nummer, er vi altså ikke sendt ud endnu… Det betyder altså også, at der nok går længere tid, indtil vi hører godt nyt. Det er faktisk helt i orden, for det forkorter så bare ventetiden fra vi ved vi er i region frem til BIF. Og i sidste ende giver det samme dato for hvornår vi holder vores børn i favnen! That´s all that matters!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar