onsdag den 9. marts 2011

Så kom der info

Vi har nu fået vores officielle nummer på ventelisten fra Colombia – og vi er stadig nr. 12. Hvis du har læst det forrige indlæg vil du vide, at det er skrækscenariet, der er blevet til virkelighed. Vi har ikke fået andet at vide. Intet om hvorfor det nu går så langsomt på 9. måned, eller om det forventes at fortsætte sådan. Det er dybt frustrerende!
Nr. 12, ja, hvad betyder det? En af de garvede adoptanter mener stadig godt, vi kan regne med, at der kun er et par måneder endnu. At der som altid kommer lidt mere gang i det her i foråret. Men problemet er, at vi ikke VED det. Vi ved, at der allerede burde være kommet gang i det igen, men det er der tydeligvis ikke. Vi kan altså kun håbe. Alternativt skal vi ”bare” indstille os på, at der går 4-6 måneder endnu. Jo tak! Men det er både helt uforståeligt og helt uoverskueligt.
Sikke noget l…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar