I fire uger har der slet ikke været nogen formidling. Nr. 1 er stadig bare nr. 1. Vi er stadig ca. nr. 10. Det kan simpelthen ikke blive ved; det taler mod alt logik og fornuft. Men hmm, logikken er vist gået fløjten for længst.. Det værste ved denne stilhed er, at jeg helt mister fornemmelsen af, at vi trods alt nærmer os målet! I lang tid har vi været målløse og frustrerede over kun at rykke sølle 3 pladser om måneden.. Nu ville jeg bare ønske det i det mindste ville fortsætte..
Vi ved ikke præcist hvorfor. Vores sagsbehandler har svaret os så godt hun kunne. Der er ikke umiddelbart tale om en generel nedgang, men søskendeventelisten er bare sårbar overfor tidsudsving i formidlingen. Aha, så der er altså ”klumper” i formidlingen?? Altså, de må da indføre LEAN dernede! Det handler jo om at skabe flow…J
Vi håber inderligt på nyheder fra Spanien i dag eller i morgen. Det plejer at være onsdag, at de kontakter ICBF, men det kan jo være de springer en uge over.
Vi fik nyhedsbrev fra vores sagsbehandler i går. Det får vi hvert kvartal. Det fik det da lige til at gibbe i mig! Der er nemlig ”en familie” på den danske venteliste, der er blevet sendt i region. Selvfølgelig er det ikke os! Vi ville selvfølgelig have fået direkte besked. Men det er heller ikke dem, der står nr. 1 til ét barn. Og det næste danske par i rækken burde i forhold til deres anciennitet reelt ikke blive sendt i region før om et halvt års tid… Så hvem er det?? Vi er ikke så mange at vælge imellem - vi er kun 9 par i alt. Nå, men det tyder på at endnu et par er blevet valgt ud lang tid før de skulle. Det er så det 4. danske par der ”overhaler” os i forhold til anciennitet (dog på den samlede liste; det har vist ikke været søskende). Når man står langt nede på listen er det virkelig en drøm at blive valgt ud før tid! Og jeg under dem det! Ingen burde stå her hvor vi står (selv om det vel rent praktisk ikke kunne lade sig gøre..??). Men så vidt jeg kan se, er vi faktisk ikke supermange der reelt går hele vejen til nr.1 i Colombia, før vi sendes i region. Så b´høv´s det lige at være os? Vi er da gode og rare mennesker??;-) Nå, ja, ok, det er de andre måske nok også..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar