Ny ansøgning klar

Ja, så kan den herlige lille bunke papirer da sendes afsted....

Som sidebemærkning kan jeg fortælle, at vi lige har fået bekræftet fra Spanien at vi stadig må være nr. 7. Så der sker virkelig ikke en skid, suk! 

Stilstand og fremgang.

På venteliste-fronten er alt stille. Der er intet sket i flere uger nu, hverken nye sager i region eller BIF. Der kan selvfølgelig godt være sket noget uden vi lige ved det, men det ubeskriveligt frustrerende ikke at se nogen fremgang.  Det gør jo at vi slet ikke kan sjusse os frem til en målstreg og det ville altså være en del lettere, hvis vi faktisk kunne se den!

Til gengæld har ugerne været fyldt op af andre ”udfordringer”. Og heldigvis har Stefan allerede fået nyt arbejde pr 1. september! Det er gået vildt stærkt og det har godt nok været hektisk! Det lyder heldigvis til at blive et superspændende job og det er faktisk bare vildt fedt! Selvfølgelig er der stadig en usikkerhed omkring både arbejdet og barslen, for der er jo en prøveperiode i sådan et job, og hvad nu hvis han skal gå fra i den periode? Vil de så gladelig beholde ham alligevel? Vi krydser fingre for det, for de var i hvert fald meget hurtige til at vælge ham blandt 86 ansøgere.

Vi er gudskelov snart ved at være færdige med den nye ansøgning til adoption. Jeg skal ”bare lige” ha´ skrevet alle papirerne rene. Ja, det er så smart at de skal udfyldes i hånden.. Vi kan sende en mand til månen men ikke udfylde ansøgninger elektronisk?? Og så mangler vi lige Stefans helbredsattest fra lægen og vores skatteerklæringer, men så er vi også i mål. Min helbredsattest er heldigvis overstået. Uha, det var grundigt! En hel time tog det. Lunger, hjerte, mund, svælg, sanser, nerver, maveregion, blodtryk, urin, vægt, ja selv højde.. Det med højden grinte jeg meget af, som om den skulle ha´ ændret sig??? Men jeg er sgu skrumpet en centimeter…  Er jeg blevet SÅ gammel??? Nå, men det gik da fint og snart kan vi samle det hele og få det af sted. Det er også ved at haste lidt, for statsforvaltningen har meddelt, at der minimum resten af året vil være 3-4 måneders ventetid til samtaler i både fase 1 og 3. Og de tager ikke hensyn til situationen, men prioriterer kun i den rækkefølge de modtager ansøgningerne! Det skal blive løgn, skal det! Skulle det uheldige ske, at vi stadig ikke har fået børn d. 12. marts næste år, så kan jeg lige love for at jeg taler med store bogstaver for at få den nye godkendelse i orden!  Første taktik må være at tigge og bede, men hvis det ikke hjælper, så… Og jeg håber virkelig vores fase 1 godkendelse kommer inden oktober! Fase 2 består nemlig af det her berømte kursus. Jeg nægter at sidde blandt 20 fremmede, der søger for første gang og høre om adoptivbørn og tilknytning når vi da om nogen må siges at være klar! Men lige præcis i oktober er der oprettet et kursus specielt til alle os der søger for 2. gang, uden at ha´ fået børn endnu. Og så kunne det jo være det ligefrem blev helt ok. Jeg håber virkelig vi når at komme på lige det kursus. Altsååååå, lige bortset fra at jeg SELVFØLGELIG inderligt håber at det slet ikke er relevant og at vi til den tid er i Colombia i stedet!!

Ha´ en god weekend

En kamel eller to..

Vi har fået nyt officielt ventelistenummer. Vi er nr 7 i Colombia. Vi havde regnet med at være nr 6, men det var da ikke skudt helt ved siden af. Det er ikke spor imponerende - kun 5 pladser på 3 måneder er vi rykket. Men når vi lige tænker efter, så er det stort set et uændret tempo. Der har reelt været 8 sager sendt ud i region i de sidste tre måneder. Vi er bare kun rykket fem pladser, fordi det var to ”2.gangs-sager” der blev sendt ud, og så var der også lige nogen der skiftede liste, så vi mistede et ryk. Men reelt altså 8 udsendelser. Vi rykkede 7 pladser i de tre måneder lige før, så det må vel siges at ha´ fundet et stabilt – men meget lavt – leje. Prognosen er derfor nu 3-4 måneder til udsendelse i region.  IGEN! Det var det altså også for et år siden!  Men nu er vi i det mindste så tæt på, at det næppe kan forsinkes meget mere...??..

 Der er selvfølgelig også håb for at det går hurtigere.. Vi har absolut ikke glemt, at vi lige inden jul faktisk rykkede 12 pladser på én måned!  Vi har kun brug for godt og vel det halve! Kom nuuuuu!

Allerhelst skal det ske LIGE NU! Hvis vi ser bort fra det åbenlyse faktum at vi bare virkelig, virkelig, VIIIRKELIG ønsker det, så ville det altså også lette os fra en del besværligheder.  Det er en dræber at skulle begynde forfra med godkendelsen. Det er mildt sagt grotesk, at vi her 5 år efter vi skrev den første ansøgning igen skal sidde og skrive hvorfor vi mon ønsker at adoptere! Og igen skal fremlægge alle gamle sygehistorier, familieforhold og jobbeskrivelser! Og igen skal på kursus. Og igen skal interviewes og undersøges på kryds og tværs.  Hvorfor kan man ikke nøjes med opdateringer af alt det de allerede ved? Grrr! Nå, men situationen er også relativ ny for statsforvaltningen, så de har nok ikke lige overvejet at optimere på den tåbelige bureaukratiske proces endnu. Vi må leve med det.

Og så er der jo Stefans kommende fyring; den lurer lige om hjørnet. Når man adopterer fra Colombia må manden ikke være arbejdsløs(!). Han finder næppe nyt arbejde med så korte udsigter til adoptionen. Det kan vi nu godt ordne, for han kan få sit momsnummer igen, men det er ikke lige et ønske-scenarie. Under alle omstændigheder mister han løn under udrejse og under orloven og det render altså op. Det skal vi nok overleve, men det er alligevel bittert at timingen er så ufattelig dårlig. Der skulle SÅ lidt til for at det ville ha´ gået godt i stedet for, æv!

Vi har efterhånden slugt ret mange kameler på vejen, så lad os da bare tage et par stykker mere! De kameler er nok glemt, når vi til sidst står med børnene i armeneJ

Hevm vinder over tiden?

Pyh, der sker en del lige nu, både godt og skidt.

I går fik vi den fantastiske information om at vi er rykket en plads tilbage på ventelisten! Et par fra Spanien er sneget sig ind foran os ved at skifte over til vores venteliste. MØG!

Senere samme dag kom der så BIF til et par fra Spanien i vores kategori! Juhuu, igen bliver der plads til flere i region!

I dag kan vi så tyde os frem til at vi nok er nr 6! Et par foran os fra Spanien, hvor der er 4 pladser imellem os (fra tidligere oplysninger) er  nu rykket frem som nr 2 på listen mod dengang nr 6. Så nu vi må være ca nr 6! Dejlige nyheder. Ikke imponerende, når man tænker efter, men det betyder så reelt at udsigterne er lidt mere overskuelige og indenfor en tre måneders tid er det vores tur!

I den dårlige ende af nyhederne er det nu endegyldigt at Stefans arbejdsplads lukker til jul! Så der er en fyring i sigte, måske allerede til august. Og med udsigt til barsel indenfor kort tid, er det jo umuligt at få nyt arbejde. Så han mister så løn under barsel, både under udrejse og bagefter. Virkelig dårlig timing! Men vi skal nu nok finde en løsning og vi håber viiiirkelig at vi meget hurtigt får en reel barsel i udsigt, så det hele løser sig! Hvad der så venter efter den barsel må tiden vise.

Og så har vi endelig fået besked fra statsforvaltningen og de har rådet os til at starte forfra med godkendelsen allerede nu!  Ikke ligefrem noget vi jubler over, tværtimod. Men vi må jo på den igen, for en sikkerheds skyld. Grrr!

Godt og skidt er det. Forvirrende er det! Vi er i kapløb med tiden på flere måder!

Babysteps..

Vi har fået mail fra vores sagsbehandler, men hun har ikke hørt noget fra Colombia endnu. Hun kunne godt se på statistikkerne, at det er gået ekstremt langsomt det sidste halve år, men understregede at der kun er tale om ”periodisering”, hvilket der åbenbart altid har været omkring formidlingen af søskende. Hun sluttede af med at skrive, at hun håbede vi holder skindet på næsen lidt endnu, for lige pludselig er det også vores tur.

Der er en sag mere foran os fra Frankrig der er blevet sendt i regionJ Og det bedste ved det er, at det allerede skete i midten af maj; de har bare først fået besked nu. Vi ved ikke om vi er nr 6 eller 8 eller hvad, men det er da et ryk i den rigtige retning.

Derudover har vi den blandede fornøjelse reelt at være rykket op på en delt 1.plads på den danske liste. Det har overhovedet ingen praktisk betydning; dem foran os var godkendt i andre kategorier. Til søskende har vi reelt været nr 1 i DK i ca halvandet år.. Ingen af delene kan vi bruge til ret meget. Men det er fedt at ventetiden er ovre for vores lidelses-fælle, som også har ventet alt, alt for længe.

Vores godkendelse udløber om 9 måneder og jeg har ringet til statsforvaltningen for at høre hvornår vi skal i gang med at godkendes forfra. Det var en stor overvindelse at ringe. Som om jeg så erkender, at vi måske ikke når det inden da. Men det skal blive løgn, skal det!.. Og der er ingen grund til at spilde hverken regionens eller vores penge på at starte før det er nødvendigt; det ender sandsynligvis alligevel med at blive overflødigt.  Jeg ved godt at ”sandsynligvis” er et farligt ord at bruge, men det er gået galt så mange gange indtil videre, at det ”sandsynligvis” snart må gå godtJ

Nå, men vores sagsbehandler hos statsforvaltningen er sørme gået på pension for længst! Ah, jeg havde lige glemt, at det kun er her alt er uændret.. Jeg snakkede med en anden sød dame. Da jeg fortalte hvad det drejer sig om, afbrød hun og sagde ”nåh, så I ringer for at starte godkendelse til den næste adoption?”.. Øhhhh, neeej, ikke just, vi venter så stadig på den første (og eneste) formidling! Men virkeligheden er selvfølgelig, at mange af dem vi var på kursus har fået både ét og to børn i den tid, hvor vi bare har ventet. Så det er da klart at hun troede vi skulle i gang med 2. omgang nu. Næ, næ, så heldige er vi ikke..

Vi håber at få et nyt officielt ventelistenummer i løbet af et par uger. Åh, lad det blive godt! Lad det slet ikke være et nummer!