Babysteps..

Vi har fået mail fra vores sagsbehandler, men hun har ikke hørt noget fra Colombia endnu. Hun kunne godt se på statistikkerne, at det er gået ekstremt langsomt det sidste halve år, men understregede at der kun er tale om ”periodisering”, hvilket der åbenbart altid har været omkring formidlingen af søskende. Hun sluttede af med at skrive, at hun håbede vi holder skindet på næsen lidt endnu, for lige pludselig er det også vores tur.

Der er en sag mere foran os fra Frankrig der er blevet sendt i regionJ Og det bedste ved det er, at det allerede skete i midten af maj; de har bare først fået besked nu. Vi ved ikke om vi er nr 6 eller 8 eller hvad, men det er da et ryk i den rigtige retning.

Derudover har vi den blandede fornøjelse reelt at være rykket op på en delt 1.plads på den danske liste. Det har overhovedet ingen praktisk betydning; dem foran os var godkendt i andre kategorier. Til søskende har vi reelt været nr 1 i DK i ca halvandet år.. Ingen af delene kan vi bruge til ret meget. Men det er fedt at ventetiden er ovre for vores lidelses-fælle, som også har ventet alt, alt for længe.

Vores godkendelse udløber om 9 måneder og jeg har ringet til statsforvaltningen for at høre hvornår vi skal i gang med at godkendes forfra. Det var en stor overvindelse at ringe. Som om jeg så erkender, at vi måske ikke når det inden da. Men det skal blive løgn, skal det!.. Og der er ingen grund til at spilde hverken regionens eller vores penge på at starte før det er nødvendigt; det ender sandsynligvis alligevel med at blive overflødigt.  Jeg ved godt at ”sandsynligvis” er et farligt ord at bruge, men det er gået galt så mange gange indtil videre, at det ”sandsynligvis” snart må gå godtJ

Nå, men vores sagsbehandler hos statsforvaltningen er sørme gået på pension for længst! Ah, jeg havde lige glemt, at det kun er her alt er uændret.. Jeg snakkede med en anden sød dame. Da jeg fortalte hvad det drejer sig om, afbrød hun og sagde ”nåh, så I ringer for at starte godkendelse til den næste adoption?”.. Øhhhh, neeej, ikke just, vi venter så stadig på den første (og eneste) formidling! Men virkeligheden er selvfølgelig, at mange af dem vi var på kursus har fået både ét og to børn i den tid, hvor vi bare har ventet. Så det er da klart at hun troede vi skulle i gang med 2. omgang nu. Næ, næ, så heldige er vi ikke..

Vi håber at få et nyt officielt ventelistenummer i løbet af et par uger. Åh, lad det blive godt! Lad det slet ikke være et nummer!