Tænk at halvdelen af 2011 er passeret! Det er næsten ikke til at fatte. Ikke at jeg vil påstå at det er gået hurtigt, og det er jo normalerweise absolut heller ikke noget at ønske sig. Men tiden er alligevel gået, og vi er da tættere på vores børn nu end for et halvt år siden, selv om vi i tankerne faktisk kun har været tre måneder væk fra dem i et helt år nu..
Der er lige kommet børn i vores kategori. Vi rykker ikke lige på ventelisten pga. det, men så er der da ryddet en sag af vejen, og der er plads til flere i region – hvis der altså er børn derude. Det var en ret gammel sag, og det lader til at de har været i region i 8-10 måneder! Det er fuldstændig vanvittigt! Noget tyder på at de der lange ophold i region sker lidt oftere på søskendeventelisten, og det er forståeligt nok, når der tydeligvis er så få søskendepar. Men derfor er det stadig umenneskeligt! Jeg håber inderligt ikke det sker for os! Så vidt jeg ved, er der ikke andre fra Danmark der har oplevet det, men hvad ved jeg… Det er jo over halvandet år siden der sidst kom søskende til Danmark og der kan jo have ændret sig.
I denne uge er vi kommet forbi den sidste magiske talrække… I mandags havde vi ventet 4 år, 3 måneder, 2 uger, 1 dag.. 4-3-2-1.. Tænkte at der måtte være held ved den dag- man er vel en tal-nørd..;-) Men nej... Og nu holder vores sagsbehandler ferie i tre uger, så vi kan være ret sikre på ikke at høre noget om vores sag det næste stykke tid. Skulle der ligefrem være BIF til os, så er der en anden sagsbehandler der sørger for det, men det er der jo ikke, når vi ikke engang er sendt i region endnu. Næh, juli kommer også til at passere uden forløsning.
Fra nr. 115 til 7 på halvandet år. Det lyder egentligt meget godt, gør det ikke? Som om vi må være meget tæt på nu. Men ingen havde gennemskuet, hvor langsomt det går her i toppen. Der skal så ekstremt lidt til for at det bliver vores tur, og alligevel er der sikkert flere måneder endnu. Vi har da vist fortjent en præmie i udholdenhed efter det her…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar