What a difference a day makes!

Tirsdag startede med de sædvanlige frustrationer. På knap 2 måneder var vi kun rykket én plads (hvad vi vidste af) og det var mildt sagt opslidende. Da de sædvanlige adoptions-nyheds-hjemmesider var tjekket ca. tre gange den morgen, ja, så mailede jeg af ren desperation til vores sagsbehandler. Vi vidste hun lige var kommet tilbage fra ferie, så det kunne jo være der var landet noget nyt på hendes bord i den periode.. Men håbet var der faktisk ikke rigtig, for vi havde jo ikke hørt om andre foran os, der var rykket.

Hvad skete der? Kort tid efter, kl. 11.00 tikkede en mail ind med ordene:

” Ja, jeg har meget glædeligt nyt til jer. Jeres sag er nemlig blevet sendt i region. Den er sendt til regionen Cali.”

Jeg sad her ved spisebordet, alene hjemme, Stefan var på golfbanen. Min hjerne og hjerte fordøjede ordene ”glædeligt” og ”region Cali”. Det tog sikkert kun et splitsekund, men det føltes som slowmotion, som en champagneflaske hvor trykket stiger for til sidst at poppe! Og så kom det! Skriget! Jeg skreg og jeg skreg mens tårerne stod ned af kinderne og jeg hoppede rundt i stuen! Bastian (vores hund) blev helt bange og naboerne kiggede ind af vinduerne; de troede vel jeg var ved at dø! Jeg rystede på hænderne, mens jeg stadig med skrig og gråd fik tastet Stefans nummer. Han fik en meget højlydt hustru i røret, men budskabet kom frem! Og pludselig kunne han ikke ramme en golfbold rigtigt mere, så mens han vendte bilen hjemad fik jeg ringet rundt, grint og grædt på den gode måde, mere end nogensinde!

Så blev champagnen åbnet! Og Stefan overtalte mig til liiiige at ringe til sagsbehandleren, for det ville jo være ”rart” at vide, om der var mere hun kunne fortælle..

OG DET VAR DER! Jeg spurgte hende direkte om de ”bare” havde fået at vide vi var sendt i region, eller om de vidste det, fordi der måske allerede var en matchning i gang.. Altså, måske havde de modtaget papirer og oplysninger om børnene.. Der blev helt stille i den anden ende… Hun vævede længe… De er ikke meget for at fortælle noget, før tingene er helt på plads.. Men Stefan hviskede til mig at det jo var vigtigt at vide hvad vi havde i udsigt pga. hans nye arbejde.. Det sagde jeg så, og som svar kom så endeligt ordene: ”JO; DER ER MATCHET TIL JER!!!!!!!! Men jeg synes ikke I skal vide mere endnu…”

Hvad betyder det??? Det betyder at vores sagsbehandler allerede ved hvem vores børn er.. Alder, køn, alt… Det eneste der mangler er papirarbejde.. Først når det er på plads får vi det magiske opkald med alle detaljerne. Men det betyder også at vi IKKE skal frygte at rådne op i en region i 6 måneder. Vi ved nu at opkaldet kommer inden længe. Normalen er en måneds tid og det bliver næppe to hele måneder.

Det er ufatteligt! Vi er ikke længere på venteliste! 4 år, 4 måneder og 2 uger, blev det til! På et splitsekund blev gråvejret vendt til det lyseste solskin! Alle siger at den ventetid der kommer nu er den værste af alle! Selvfølgelig er vi også allerede mega-nysgerrige.. Hvem er vores børn mon?? Og inden længe vil det sikkert gå over i et savn, fordi vi ved de lever, de eksisterer, de ER der, men ikke hos os endnu.. Men den tid, den sorg. Lige nu er vi bare så lettede, så lykkelige, så ubeskriveligt glade! Vi kan se en ende på det!