Åh, at være forældre!

Dagen i går var fuldkommen surrealistisk! Stefan fik det magiske opkald lige inden han skulle ud af døren. Jeg var taget på arbejde hvor jeg kæmpede med at holde koncentrationen, for der var kun én ting i hovedet.... Stefan ringede lige efter og sagde ”nu kan du godt komme hjem!!” Jeg ved ikke om jeg skreg eller råbte eller hvad jeg egentlig gjorde, men i hvert fald rystede hele jorden under mig og jeg kunne pludselig ikke stå på benene! Jeg ved at jeg på et tidspunkt plantede mig på gulvet… Jeg var paf! Stefan fortalte om vores to sønner, men jeg var slet ikke i stand til at opfatte detaljerne i det han sagde! Godt at det var ham der tog imod opkaldet; jeg havde været en ret dårlig formidler hvis det var mig! En kollega kørte mig hjem  - og tusind tak for det; det havde da været livsfarligt hvis jeg skulle køre bil! Jeg kunne knap nok sætte et ben foran det andet! 

Herhjemme måtte vi vente en evighed før mailen med billederne endelig kom…. OK, måske var det kun en halv time, men det føltes altså som rigtig lang tid! Vi trykkede konstant på ”opdatér” i indbakken… Endelig var den der…. Og vi kunne se vores sønner for første gang! Sikke en oplevelse! Og ja, jeg skal nok sætte billeder ind af dem her så snart jeg kan; jeg skal bare lige sikre mig at det er OK først.

Selvfølgelig er Sebastian og David de dejligste drenge i hele verden, ingen tvivl om detJ Sebastian er lige fyldt 4 år og David er 2 år og 3 måneder.

Så blev der ellers læst papirer om dem og hver eneste linje blev slugt. De lader til at være et par skønne drenge! Vi får faktisk ret mange detaljer at vide om hvordan de er. Der var bl.a. et skema med en masse beskrivende ord, hvor der så var krydset af hvad der passer til dem. Vi morede os specielt over feltet ”kan være sød og strid?”.. Der var sat kryds i ”ofte” for dem begge… He, he, ja, men hvad er de så mest?? Søde eller stride?? Det må tiden viseJ

Vi måtte bagefter så i gang med at ordne de mest presserende papirer og få afsendt fotobogen. Vi var begge totalt udmattede af den følelsesmæssige oplevelse og hjernen fungerede ikke optimalt, så vi måtte ringe nogle gange til sagsbehandleren for at få det hele gjort rigtigt... Efter det praktiske var på plads kunne vi endelig fejre det hele med champagne og en fantastisk flaske rødvin hos Stefans far, søster og svoger. Det var en superdejlig og totalt sindsoprivende dag! Det er da helt hårdt sådan at blive forældre;-)

Følelsen har jeg simpelthen ikke ord til at beskrive! Det er vist stadig ikke helt gået op for os, at vi faktisk har fået to dejlige sønner! I nat vågnede jeg hvert 5. minut og måtte lige skæve over til sengebordet: Jo, den er god nok! Der ligger billederne af vores drenge! Det er ikke en drøm! Det tager vist lidt tid før det siver rigtigt ind!

Vi ved endnu ikke hvornår vi rejser og det får vi nok heller ikke at vide i denne uge. Men vi regner med at der går 4-6 uger inden der er afgang. Uh, det føles godt nok som lang tid at undvære drengene, men så må vi forsøge at udfylde tiden med at lave børneværelser og shoppe amokJ

Til sidst et tusind tak for alle jeres hilsner, blomster (inklusiv de sødeste mor-barn-barn-buketterJ), knus, tårer og alt andet vi har fåetY Det har været helt utroligt rørende med al den opbakning og det har været skønt at dele vores glæde med jer – langt om længe! Tusind tak for detJ