Hænderne fulde…

Nu er de to banditter endelig gået til ro og i dag er forældrene knap så slidte, så nu må det være tide med et lille indlægJ

Tirsdag forløb jo over al forventning og var faktisk supernem. Måske var det derfor at onsdag blev så hård? Drengene begyndte at vise os lidt mere af sig selv og gik så i gang med at teste os. Jeg var helt ulykkelig første gang jeg blev totalt afvist af David, da jeg stod alene med ham og ville skifte ble, jamen, søde dreng, jeg vil jo bare hjælpe.. Selv om man er forberedt på afvisninger, så er det stadig en kamel at sluge! Siden er det heldigvis blevet bedre – i hvert fald lettere at kapere.. Der er nu ligeså mange ”du må ikke gå” som der er ”gå” og begge drenges reaktioner er helt som skrevet i bogen. Det er på to helt forskellige måder, men begge dele er forventeligt, så vi er ikke bekymrede. Lige nu er det David som pludselig får nogle vilde hysteri og tude-anfald, så alle naboer må tro vi piner ham! Sengetiden trak også voldsomt ud, specielt i går, men det lykkedes da til sidst:

I det hele taget var det hårdt i går- de var totalt aktive – og vi havde ingen tricks i ærmet der kunne få dem bare lidt i ro. Vi fandt dog ud af at de elsker deres dobbelte klapvogn – og de hopper også ofte op i den på værelset:

Og karbad er også et hit:

Allerede i dag er det gået meget bedre. Vi tog os en gåtur både i formiddags og eftermiddags med klapvognen og sandelig om ikke de faldt i søvn i eftermiddags! Det var kun en halv time, men forældrene var lettede over at der var noget der virkede:

Alt er dejlig hernede og lige nu er vi dog godt tilfredse med at vi skal være her nogle uger. Hvorfor?

-          Fordi 14 timer i en flyver med så aktive unger bliver en prøvelse for alle i flyet;-)

-          Fordi vi ikke skal tænke på madlavning, tøjvask og rengøring. Lige nu fatter vi ikke rigtigt at det kan lade sig gøre??

-          Fordi Gittemor er sikker på hun taber sig hernede og det er jo herligt… Vi har ikke rigtig tid til at spise selv, når vi også skal servicere to ballademagere - men mærkeligt nok er mad pludselig heller ikke vigtigt mere;-)

Hvor heldige kan man i øvrigt lige være at få de to skønneste unger i verden??

Lad os præsentere...

...vores sønner, David og Sebastian!
Først et billede fra selve overdragelsen:

Det var en ubeskrivelig oplevelse! Først lidt ventetid.. Imens kom en lille dreng løbende i vores retning men han blev stoppet af personalet. Han så sød ud, men virkede ikke bekendt... Var det..??? JA, det var faktisk David -fandt vi ud af senere.. Vores advokat kom og fortalte at hun lige havde hilst på Sebastian og spurgt hvor han skulle hen.. Jeg skal til Danmark, svarede han! Århh, det var da til at smelte over! Så kom alt det formelle, samtale med vores hjælper, vores advokat og tre andre. Vi fik overdraget lidt tøj, lidt bamser og alle deres papirer. Vi fik også en cd med billeder som vi slet ikke har fået set endnu. Imens kunne vi bag en halv væg se nogle børn sådan svagt.. Vi vidste det jo nok var vores, så det var ret svært at koncentrere sig.... Pludselig var det så NU. Vi blev ført ind til dem og det var bare helt uvirkeligt. Vi var totalt overvældet! Det gik ok og vores medbragte rygsække med gaver var et hit! Vores hjælper fortalte efterfølgende at Sebastian sagde: Så kom min far! Meget rørende! Efter lidt tid gik turen hjem til hotellet og så gik det løs med at lege med balloner, sæbebobler - og med at hamstre rosiner. Sebastian er meget opmærksom på hvad der er hans og på et tidspunkt pakkede han sin rygsæk med hans legetøj igen. Jeg spurgte på spansk hvor han skulle hen og igen svarede han: Til Danmark! Så ville man gerne lige ha kunnet forklaret ham at vi først skal afsted om nogle uger, men det rækker vores spanskevner ikke lige til endnu..

Her kommer et par billeder mere:

Sebastian ser måske ikke lige så tillidsfuld ud på billederne her, men det ER han og øjenkontakten er rørende god! De er begge to bare helt vidunderlige og nogle enorme charmetrolde!

Vi har haft hænderne fulde og ikke et sekunds pause, for der er gang i de to banditter! De har heldigvis været superglade hele dagen. Mor Gitte har panikket én gang da hun stod alene med de to og de løb hver sin vej for at lave ballade... Nå, pyt, lidt væltet kaffe kom der ud af det, men ingen større skader;-)

Sengetiden gik nogenlunde, og de gav sig da begge hen til søvnen uden det store besvær. Nu ligger de og ligner de rene engle! Vi forældre kiggede på hianden fra hver sin side af sengen med de to i midten og konstaterede sammenstemmende at det her, det er fast arbejde! Men det er ikke vigtigt. Vi er lykkelige Y

P.S: Bleskift og bad gik fint for os nybegyndere, men jeg glemte altså lige at børste Davids tænder..

Gotcha day!

Så er den her! Dagen hvor det sker! Det er blevet gotcha day! Det er det engelske udtryk for ”fik-dig-dag”, men det klinger altså ikke lige så godt på danskJ

Jeg har sovet helt igennem elendigt i nat. Jeg har været vågen hvert femte minut og har i lange perioder bare ligget vågen og tænkt på hvad dagen i dag bringer med sig.. Vi får vores drenge! Vi er simpelthen så spændte! Vores hjælper sagde at de nok skulle hjælpe med at tage billeder og video, så det er dejligt. Hun sagde også at vi skulle sørge for at røre, kysse, tage dem op osv, uanset hvad de sagde til det. Det synes jeg er lidt grænseoverskridende hvis de ikke føler sig trygge ved det, så nu håber jeg VIRKELIG bare de gerne vi! I det mindste er de godt forberedt og har åbenbart været til psykologsamtaler for at forstå hvad der skal ske!  Det er altså imponerende, og jeg håber det gør overgangen lettere for dem. Det er også lidt grænseoverskridende at vi skal dele vores øjeblik med fremmede mennesker der står og kigger på. Jeg bliver dog mere og mere sikker på at vi slet ikke bemærker det…

Det norske par på hotellet fortalte om deres overdragelse i går. Tænk, til samtalen lige inden overdragelsen sad de faktisk og kunne se deres datter gennem en glasvæg! Som om de på nogen måde så kunne koncentrere sig om hvad der blev sagt??? Vi har skrevet nogle spørgsmål ned på en seddel, men hvis det samme sker for os, så tror jeg ikke rigtig vi hører noget svar alligevel.. Pyt, om ca en uge skal vi alligevel til interview hvor vi får lov til at stille spørgsmål igen.

Vi fik at vide af hjælperen at denne uge ikke rigtig ”tæller med” i sagen hernede. Sagen bliver først indgivet til retten når vi har været til interview, og det er først i næste uge. Når retten så begynder tager det normalt 2-2½ uge, men så er det jo også 3-3½ uge samlet set vi skal være her i Cali. Det forstår vi ikke lige helt, for de amerikanere der er på hotellet har åbenbart rekord for tiden og de har kun været her i 3 uger (og rejser videre i dag)?? Nå, men pyt med det, vi satser på 3½ uge, så er det nok ikke helt forkert.

Lige nu ryster vi over det hele og er bare supernervøse. Vi har lige fået et opkald og vores overdragelse er rykket… Så det er allerede her klokken to i stedet for klokken tre! Wauwwwwwwww, så bliver vi jo hentet om lidt over to timer! Jeg kan simpelthen ikke beskrive det her!

Vi er klar!

Ganske rigtigt, så blev vi kontaktet af vores hjælper helt af sig selv i formiddags. Hun var supersød og heldigvis også vildt god til engelsk, så vi blev sat ret godt ind i hvad der skal ske i morgen. Overdragelsen finder sted kl. 15 på ICBF´s kontor (dvs kl. 22 i dansk tid). Det bliver en lang dag frem til da!! Er du da helt vimmer, mand! Vi glæder os jo helt ubeskriveligt! Vi har i dag pakket drengenes små rygsække med bamser, biler, bøger, rosiner og juice. De står nu her og venter på deres nye ejermænd:-)
Vi prøver nu bare at få tiden til at gå.. Vi har fået pakket ud og været nede i et center og handle lidt. Stefan var jublende begejsret over centeret, for den ene etage var kun snack-steder og cafeer med rigelige muligheder for at få burgere.. Ah, burgere! Turen er reddet;-) Vi spiste dog frokosten på hotellet og det var udemærket, men en burger må vi helt sikkert prøve en dag. Hmm, hvad har vi mere lavet? Vi har øvet lidt spansk og snakket lidt med både et norsk par og et amerikansk par på hotellet som også adopterer og er et par uger foran os. De virker rigtig søde.
Vejret startede egentlig nogenlunde menneskeligt med ca. 25 grader i morges, men ved middagstid, pyh, der steg det da godt nok lige en tand! I Danmark er det så ikke lige dér i 30 graders varme man tænker, uhh, jeg har da lyst til suppe, men det var altså forretten til frokost. Ikke verdens bedste suppe - nærmest kogt vand med krydderier - men ellers var maden ok. Jeg har hørt mange sige man altid for kylling hernede. Tja, i går da vi ankom fik vi kylling på pizza og hovedretten i dag var stegt kyllingebryst, så måske er der noget om det? Det gør nu ikke noget; kylling er godt:-)
Nå, nu er det vist tid til en kop kaffe på terassen. Vi skal jo huske at slappe af her inden freden er forbi i morgen;-) Uh, det er lige om lidt!

Så er vi landet

Så er vi ankommet til hotellet og har fået en -meget tiltrængt- god nats søvn. Det var en lang rejse, men vi er fremme! Og Gittemor her klarede flyveturene over al forventning og det lykkedes mig faktisk at slappe fint af – i hvert fald på den lange tur over atlanten. Indenrigsflyvningen til sidst var den værste, for der var en del turbulens, men heldigvis var jeg dér så træt at jeg ikke panikkedeJ

Cali tog imod os med en luftfugtighed der var til at mærke! Der stod ikke nogen og ventede i lufthavnen så vi nåede lige at blive urolige – men tre minutter efter dukkede chaufføren op. På vej til hotellet fik vi så oplevet det første uvejr, da himlen åbnede sig med lårtykke regndråber og det lynede og tordnede. Ti minutter efter var det ovre igen. OK, hvis det er sådan det regner hernede, så er 40 mm om dagen vel ret hurtigt klaret?

Vi prøvede at suge lidt indtryk til os på vej til hotellet, men det var mørkt. Nogle steder så det elendigt ud, andre steder lignede det en storby som alle andre. Hotellet ligger i et pænt område og her hvor jeg sidder og kigger ud på palmerne kunne man godt bilde mig ind at vi bare var i Spanien.. Hotellet er supergodt og vi har fået et stort værelse hvor der er god plads til fireJ  Personalet er meget søde og hjælpsomme også selvom der er gevaldige sprogvanskeligheder..

Nu har vi fået morgenmad og får lige nu en kop kaffe på terassen. Det er varmt med lidt sol og lidt skyer. Vi ved endnu ikke hvad der skal ske i morgen og hvornår overdragelsen præcis er. Nogen må vel kontakte os og fortælle os noget engang??? Det er slet ikke til at fatte at det allerede er i morgen! Efter alle de år, så står vi her! I flyveren måtte jeg også lige fælde et par tårer da vi landede i Colombia. Det er simpelthen så stort det her!

2 dage tilbage..

Så er sidste arbejdsdag overstået, vovsen er sendt på ferie, spanskundervisningen er afsluttet, passene med visa er modtaget og vi er ved at være klar! Ja, altså, vi er ikke liiige begyndt at pakke endnu, men hvad, der er jo også knap to døgn endnu;-) Hvad siger du søs, det er da i god tid, ikke??

I går var vi på besøg hos det sidste danske par der fik børn (søskende) fra Colombia, ja, det var endda også fra Cali, så vi fik rigtig sludret og set billeder – og vi fik lært en masse.  Vi fik suget alt til os og det var bare superhyggeligt! Det var virkelig en oplevelse at se og høre om hotellet, området, børnene og deres reaktioner og selvfølgelig selve overdragelsen! Billedet af stedet hvor overdragelsen finder sted er nu printet fast på nethinden og tænk sig, om fire dage er det os der sidder lige dér! Sommerfuglene basker løs! Tusind tak for en dejlig aften, Charlotte og LasseJ

Endelig er børneværelserne også færdige. I betragtning af at min kreative side kan ligge på en lillefingernegl, så synes jeg altså de er blevet rigtig fine! At værelserne sikkert ikke bliver brugt i det første lange stykke tid, det er en detalje… Nu står de der og er klar til at modtage deres nye ejereJ I skal selvfølgelig ikke snydes for et par billeder:

Eventyret er i gang! Og det er vores virkelighed! Om knap to døgn starter vores livs rejse!

Jeg har lyyynende travlt…

..Men jeg ta´r den med roooo,

fantasti, fantasi, fantasien er go´!

Om 13 dage! Bare 13 dage og vi har vores drenge! Det kommer tættere og tættere på, både helt bogstaveligt, men også i krop og sind! Vi rejser søndag d. 25. tidligt om morgenen. Det er jo lige om lidt! Vi har kun 5 arbejdsdage tilbage hver, det er jo ingenting! Følelsen er fantastisk, og den vokser dag for dag: Spændingen, nervøsiteten, bekymringerne, panikken og sidst – men heldigvis størst – kærligheden og glædenJ

Vi er godt i gang med alt det praktiske, og der er et stykke vej endnu. Synes altså det er helt urimeligt at vi, der bliver forældre på denne måde, forventes at passe vores arbejde i sådan en periode lige efter nyheden.. Det kræver da vildt mange kræfter! I næste uge holder vi dog begge lidt fri og så håber vi at det giver lidt mere ro på det hele. Værelserne er i fremgang og bliver rigtig fine, synes vi, men vi har endnu ikke fået sengene eller hængt lamper op. Skal nok smide et billede eller to ind, når det er lidt mere færdigtJ

Vi havde håbet vi kunne vise billeder her på siden af de to dejlige drenge, men nej, det frarådes, så længe det juridiske ikke er på plads. Men send mig en mail, hvis I er nysgerrige, så skal vi nok sende billederne. Og selvfølgelig skal der nok komme masser af billeder af dem herinde, når først vi er i ColombiaJ

Ak, ja, billederne. Vores sønner! De er lamineret i flere eksemplarer og hver morgen og hver aften bliver de aet på kinden med et ”godmorgen, skat” og ”godnat, skat”. Der er kigget på de billeder så tit at de burde være slidt op.. Jo længere tid der går, jo mere ønsker jeg at vi havde flere billeder. Vi har kun ét billede af dem hver og i længden er det for lidt. Vi vil vide mere! Kende dem. Kende alle deres udtryk, ikke bare ét! Og hver dag kommer tanken: Gad vide om det er i dag de ser os (i fotobogen) for første gang.. Det giver et sug i maven. Gad vide hvad de tænker? Er de bange? Spændte? Forstår de det? Godt vi snart skal rejse!

Her kommer en lille smagsprøve på hvordan en overdragelse kan finde sted:

http://www.a-c.dk/nyheder/2011/07/adoptivliv-vitus'-overdragelse/

Jeg har slugt historien råt flere gange.. Hver gang er jeg blevet blød om hjertet og haft en tåre eller to i øjenkrogen, men nu resulterer den altså i et større vandfald, for om lidt er det faktisk OS! YYY

Om 19 dage!

D. 27. september får vi vores sønner, Sebastian og DavidY

Vi har mod al forventning fået datoen allerede nu! Og det har kun gjort det hele endnu mere virkeligt - og det har da godt nok givet sommerfugle i maven igen! Hvor ER det da bare dejligt! Vi ved endnu ikke præcist hvornår vi rejser, men den vigtigste dato er alligevel også d. 27.! Uh, hvor vi glæder os!

Indtil da er der tusind ting at gøre. Vi har rygende travlt, men skidt pyt med det.. Snart skal vi nemlig holde vores drenge i armeneY Dagen vi har ventet på i 4½ år er endelig i sigteJ