Hænderne fulde…

Nu er de to banditter endelig gået til ro og i dag er forældrene knap så slidte, så nu må det være tide med et lille indlægJ

Tirsdag forløb jo over al forventning og var faktisk supernem. Måske var det derfor at onsdag blev så hård? Drengene begyndte at vise os lidt mere af sig selv og gik så i gang med at teste os. Jeg var helt ulykkelig første gang jeg blev totalt afvist af David, da jeg stod alene med ham og ville skifte ble, jamen, søde dreng, jeg vil jo bare hjælpe.. Selv om man er forberedt på afvisninger, så er det stadig en kamel at sluge! Siden er det heldigvis blevet bedre – i hvert fald lettere at kapere.. Der er nu ligeså mange ”du må ikke gå” som der er ”gå” og begge drenges reaktioner er helt som skrevet i bogen. Det er på to helt forskellige måder, men begge dele er forventeligt, så vi er ikke bekymrede. Lige nu er det David som pludselig får nogle vilde hysteri og tude-anfald, så alle naboer må tro vi piner ham! Sengetiden trak også voldsomt ud, specielt i går, men det lykkedes da til sidst:

I det hele taget var det hårdt i går- de var totalt aktive – og vi havde ingen tricks i ærmet der kunne få dem bare lidt i ro. Vi fandt dog ud af at de elsker deres dobbelte klapvogn – og de hopper også ofte op i den på værelset:

Og karbad er også et hit:

Allerede i dag er det gået meget bedre. Vi tog os en gåtur både i formiddags og eftermiddags med klapvognen og sandelig om ikke de faldt i søvn i eftermiddags! Det var kun en halv time, men forældrene var lettede over at der var noget der virkede:

Alt er dejlig hernede og lige nu er vi dog godt tilfredse med at vi skal være her nogle uger. Hvorfor?

-          Fordi 14 timer i en flyver med så aktive unger bliver en prøvelse for alle i flyet;-)

-          Fordi vi ikke skal tænke på madlavning, tøjvask og rengøring. Lige nu fatter vi ikke rigtigt at det kan lade sig gøre??

-          Fordi Gittemor er sikker på hun taber sig hernede og det er jo herligt… Vi har ikke rigtig tid til at spise selv, når vi også skal servicere to ballademagere - men mærkeligt nok er mad pludselig heller ikke vigtigt mere;-)

Hvor heldige kan man i øvrigt lige være at få de to skønneste unger i verden??