Gotcha day!

Så er den her! Dagen hvor det sker! Det er blevet gotcha day! Det er det engelske udtryk for ”fik-dig-dag”, men det klinger altså ikke lige så godt på danskJ

Jeg har sovet helt igennem elendigt i nat. Jeg har været vågen hvert femte minut og har i lange perioder bare ligget vågen og tænkt på hvad dagen i dag bringer med sig.. Vi får vores drenge! Vi er simpelthen så spændte! Vores hjælper sagde at de nok skulle hjælpe med at tage billeder og video, så det er dejligt. Hun sagde også at vi skulle sørge for at røre, kysse, tage dem op osv, uanset hvad de sagde til det. Det synes jeg er lidt grænseoverskridende hvis de ikke føler sig trygge ved det, så nu håber jeg VIRKELIG bare de gerne vi! I det mindste er de godt forberedt og har åbenbart været til psykologsamtaler for at forstå hvad der skal ske!  Det er altså imponerende, og jeg håber det gør overgangen lettere for dem. Det er også lidt grænseoverskridende at vi skal dele vores øjeblik med fremmede mennesker der står og kigger på. Jeg bliver dog mere og mere sikker på at vi slet ikke bemærker det…

Det norske par på hotellet fortalte om deres overdragelse i går. Tænk, til samtalen lige inden overdragelsen sad de faktisk og kunne se deres datter gennem en glasvæg! Som om de på nogen måde så kunne koncentrere sig om hvad der blev sagt??? Vi har skrevet nogle spørgsmål ned på en seddel, men hvis det samme sker for os, så tror jeg ikke rigtig vi hører noget svar alligevel.. Pyt, om ca en uge skal vi alligevel til interview hvor vi får lov til at stille spørgsmål igen.

Vi fik at vide af hjælperen at denne uge ikke rigtig ”tæller med” i sagen hernede. Sagen bliver først indgivet til retten når vi har været til interview, og det er først i næste uge. Når retten så begynder tager det normalt 2-2½ uge, men så er det jo også 3-3½ uge samlet set vi skal være her i Cali. Det forstår vi ikke lige helt, for de amerikanere der er på hotellet har åbenbart rekord for tiden og de har kun været her i 3 uger (og rejser videre i dag)?? Nå, men pyt med det, vi satser på 3½ uge, så er det nok ikke helt forkert.

Lige nu ryster vi over det hele og er bare supernervøse. Vi har lige fået et opkald og vores overdragelse er rykket… Så det er allerede her klokken to i stedet for klokken tre! Wauwwwwwwww, så bliver vi jo hentet om lidt over to timer! Jeg kan simpelthen ikke beskrive det her!