2 uger i la casa:-)

Ja, med hænderne fulde lærer man at multitaske, så dette indlæg er skrevet fra badeværelset, mens de to vidundere hygger sig i badekarretJOg to dage senere lykkes det mig så også at få det sat ind på bloggen..

Det går rigtig godt herhjemme og drengene virker glade og tilfredse. De slås stadig som brødre nu gør og deres mest brugte udtryk er ”mio” for ”min”. Specielt Sebastian er meget opmærksom på hvad der er hans, og David skal ikke røre det – men derfor kan han jo sagtens hugge Davids ting; hvem siger det gælder begge veje??… He, he, din lille bandit! David er nu ikke mere eksemplarisk og hvis det lykkes ham at stikke af med Sebastians ting, ja, så skal det hellere smides i skraldespanden eller toilettet, end ende tilbage hos Sebastian.. Meeen, de kan altså også være ret søde ved hinanden. Den anden dag fik de hver en lille indendørs scooter – et ret stort hit! Der kørte de rundt med hinanden i hånden, nåååååårh, var det cute eller hvad?? Og en dag synes Sebastian lige han skulle tørre næse på David. Jeg roste ham selvfølgelig for at være en sød bror, hvilket resulterede i at han den næste halve time rendte rundt efter David med et stykke papir for at gøre det igen, tihi..

Sproget er selvfølgelig stadig lidt en barriere, når man gerne vil opdrage og sætte grænser, men det ser ud til at de forstår mere og mere. Sebastians ordforråd omfatter nu også ”abe”, ”traktor”, ”godnat” og ”taaaak”, og han kan genkende flere og flere ting når vi spørger efter det, så det går den rigtige vejJ

Sengetid går meget MEGET bedre end i Colombia, og specielt med David går det faktisk ret hurtigt. Det tager lidt længere tid med Sebastian, som jeg ligger ved siden af. Det resulterer så i at jeg lidt for ofte ender med at falde i søvn samtidig med ham – eller førJ  Når jeg står for godnatlæsningen får jeg midten af dobbeltsengen med et barn på hver side, se, det er en god plads! På trods af tumlen rundt og op til flere albuer i hoved, bryst og mave, hvordan tror I så det føltes da min mindste dreng faldt i søvn lige dér i min arm?? Det var absolut ligeså dejligt, som jeg havde drømt omJ

Begge drenge kan charme helt ud over det sædvanlige, synes vi jo pudsigt nok… Men det er ikke rigtigt til at fange på billeder, for så snart vi hiver kameraet frem, så er de pludselig kun interesserede i det. Derfor skal I ikke snydes for de nyeste:

Til sidst lige lørdag aftens griner.. David gik kold under aftensmaden, men prøvede stædigt at holde sig vågen, mens øjnene kørte rundt og hovedet faldt fra side til side.. Ti minutter senere var han helt vågen igen, men der havde han også underholdt rigeligt:-)

Hverdag!

Så har vi været hjemme i fem dage og gud, hvor er det dejligtY

Allerede inden afrejsen fra Bogota var mor Gitte helt rørstrømsk ved tanken om at vi snart ville være hjemmeJ Flyveturen hjemad gik også sådan nogenlunde, men jeg blev dybt ulykkelig over at få at vide fra start at vi ikke ville kunne nå vores fly i Paris, fordi vi var forsinkede fra Bogota. Vi skulle så vente 7 timer i Paris! 7 timer! Og en arrogant fransk steward ville da ikke sørge for, at vi kom først ud af flyet, så vi havde større chance for at nå det, nej, herregud, så tag da det næste fly! Ja, det kan du da sagtens sige! Hele familien stod jo og ventede i Kastrup- og de fleste ville vi ikke kunne nå at få fat på, så gik vi nu glip af modtagelsen som vi havde set frem til i flere år???

Heldigvis gik det! For flyet fra Paris var også lidt forsinket, så vi nåede det! Det krævede dog fuld løb med børnene i armene gennem en lufthavn der virkede uendelig og forældrene svedte så det drev og havde ondt overalt - men vi nåede det!  Sikke en lettelse!

I lufthavnen stod familie og veninde (undtagen en ulykkelig søster der i febervildelse havde bestilt hendes flybillet fra Ålborg en måned senere) og det var meget rørende at komme gående som de stolte, nybagte forældre, og så står dem man holder af der og tager imod med flag og smil! Tusind tak fordi I komY Vi placerede ungerne i klapvognen og så blev de ellers fejret og fik et par biler i gaver som hittedeJ De var vist lidt overvældet, men tog det i stiv arm. Køreturen hjem gik også fint, selv om det var deres første møde med en autostol:-)

Vel hjemme var der heldigvis handlet ind til os, så vi kunne slappe lidt af, hvilket også tiltrængt, eftersom vi ikke havde sovet i evigheder. Drengene blev glade for deres værelser og rendte rundt og skulle udforske alt, selvfølgelig. De sov uroligt om natten, men de sovJ Næste morgen da Sebastian vågnede satte han sig lige op og gjorde store øjne... Så rendte han ud af sengen og ned til sit værelse. Kom tilbage ti sekunder senere med et stort smil på læben. Skulle han mon lige tjekke at det ikke var noget han havde drømt?

De første dage herhjemme er gået med at prøve at få en hverdag op at stå. Vi startede alle fire med at blive ordentlig forkølet ved hjemkomsten, men det er heldigvis ved at være forbi nu. Det var tilsyneladende dog kun forældrene der tabte energi af at være forkølet??? Vi begynder nu at mærke lidt mere ro over det hele. Drengene ser ud til at få lettere ved at koncentrere sig om én leg ad gangen, nu hvor de kender det hele. Vi forældre er overraskede over hvor lidt vi når.. Ha, ha, siger I sikkert, I var advaret.. Men vi er trods alt kommet i gang med at børnesikre de vigtigste skabe og vi har fået ordnet en del af de praktiske ting der følger med efter en adoption. Og så leget vi ellers bare! I dag har vi været en tur i skoven i dejligt, dejligt vejr. Det var et hit for ungerne; de elsker at være ude, også her i det kolde DanmarkJ

Igen tusind tak for alle jeres kommentarer; det er så dejligt at I har fulgt vores rejseY Jeg skal nok holde liv i bloggen lidt endnu, så I kan følge med, men af ren tidsnød bliver det nok ikke så ofte som før;-)  

Tænk, her sidder vi nu! Er endelig en familie på fire! Det er 5½ år siden vi skrev vores ansøgning om at adoptere. Det er jo vanvittigt! Men jeg vil til hver en tid skrive under på, at det man får til sidst; det er hele den rædselsfulde ventetid værdJ

P.S: Jeg nævnte tidligere at Sebastian havde lært at sige "nej, nej, nej", sikkert fordi han hørte det ret tit... Af samme årsag har han nu lært at sige "dygtiiiig";-)

Korte dage i Bogota

Endelig er der hul igennem til nettet, så nu fortsætter fortællingen i lidt flere detaljerJ

Onsdag eftermiddag kom vores advokat og hjælper med de nye fødselsattester og fortalte at så var vi egentlig klar til Bogota. Om vi ville rejse i dag?? Altså, nu er Cali jo et skønt sted og umiddelbart sikkert bedre – i hvert fald vejrmæssigt – end Bogota, så det var jo ikke fordi vi havde travlt. Men Bogota er jo næste skridt på vejen hjem, så vi sagde selvfølgelig JA, vi rejser da i dag… Og så fik vi ellers travlt.. Stefan hentede billetter mens jeg rimeligt umuligt forsøgte at pakke vores ting. Sebastian var ellers rigtig sød og behjælpsom, for han ved godt at det der med at rejse får ham tættere på Dinamarca, så han var da klar! Men David.. Hver gang jeg pakkede noget ned blev det hevet op igen.. Uh, det var en langsommelig pakning, men det lykkedes da, om end det er den mest ustrukturerede pakning jeg har lavet;-)

Kvart i seks blev vi så kørt til lufthavnen. Flyet havde afgang 20.15. Så aftensmaden blev en yoghurt og et stykke brød i lufthavnen… Og øv, så var flyet forsinket en hel time.. Og for os nybagte forældre er det altså en prøvelse at holde styr på ungerne sådan ude i det offentlige rum… Selvfølgelig kunne de ikke sidde pænt og vente, så vi måtte spadsere ventesalen rundt en million gange og kigge på ”avion” (fly) ved hver gate..  Flyturen gik OK. David var lidt utilfreds med selen, og græd nogle gange. Han var heller ikke vild med turbulensen.. Det var dog ingenting i forhold til mor Gitte som var sikker på vi var ved at styrte, føj, hvor var det en slem tur! Men jeg holdt masken ok og græd slet ikke. Sebastian synes bare det hele var herligt.

Vi var først på hotellet lidt over halv tolv. Og så kom der liv i ungerne igen.. Det hele var jo nyt og utrygt, så der skulle lige bruges energi og laves overspringshandlinger før de – efter egentlig ret kort tid- endelig overgav sig til søvnen.

Vi troede vi kunne sove lidt længe, for vi havde fået at vide at vi ville blive kontaktet på telefon torsdag morgen kl 9.. Men 8.15, hvor jeg som den eneste lige var vågnet, ringede telefonen og så viste det sig, at vi ville blive hentet i taxa kl 9… Øhhh.. Tre kvarter til at gøre os alle fire klar! Det virkede ret umuligt.. Så morgenbad og tandbørstning blev lige nedprioriteret.. Og vi kom ud af døren klokken ni for at få lavet colombiansk pas efter lige at ha´ besøgt kontoret hernede. Det var en stressende formiddag og der var laaang ventetid på paskontoret! Heldigvis lå der en legeplads lige ved siden af, så der fik vi lidt tid til at gå. Først kl. 12 havde vi endelig passene i hånden og der var vi pænt trætte. Drengene var jo efterhånden ligeså utålmodige som vi var. Nå, men i mellemtiden var vi fortrøstningsfulde, for den travlhed var jo godt givet ud, hvis nu vi så kunne rejse hjem i weekenden.. Det var der et spinkelt håb om. Vi mangler de danske pas og en samtale hos ICBF og det kunne jo være det blev fredag… Nå, men det gjorde det desværre ikke. Senere torsdag fik vi besked om at det danske konsulat først havde tid til os på tirsdag kl 15! Mandag er desværre helligdag hernede. Det betød vi først kunne rejse hjemad onsdag. Det var ret skuffende.  

Men fredag formiddag fik vi så igen et opkald og nu havde konsulatet alligevel tid til os. Og pludselig var jeg ude af døren for at underskrive de sidste adoptionspapirer hos ICBF og bestille flybilletter. Og jeg måtte lige fælde en tåre da det lykkedes at få billetter til lørdag allerede! Vi er jo snart hjemme! Eftermiddagen blev så brugt på det danske konsulat og nu er alt klar til hjemrejsen i morgenJ Det er STORT! Vi glæder os til at komme hjem og se familien og vennerne igen og vise vores guldklumper fremJ Og vi glæder os til at komme væk fra det spanske sprog, for vi kan godt mærke at børnene er meget interesserede i alle de fremmede der kan deres sprog, og så mister vi lidt kontakten til dem. Det bliver SÅ dejligt at komme hjem og skabe en hverdag sammenJ

Vi bor i øvrigt på Hotel Paris i Bogota. Alle de ”kendte” adoptionshoteller hernede var booket op. Det er egentligt et fint adoptionshotel; vi har bare ikke hørt om andre der har boet her. Sammenligner vi med Cali, så er måltiderne mere børnevenlige og der er også en længe savnet lukket legeplads med tilhørende legerum her, så vi forældre kan få en kop kaffe eller en øl sammen, mens ungerne legerJ Til gengæld er værelset mindre børnevenligt, fordi der er alt for mange ting der kan pilles ved.. Der er kun 3 andre familier her på hotellet – to amerikanske og et fransk par.  Indtil videre har vi været heldige med vejret og der var da over 20 grader i ”kolde” Bogota i går. Mor blev forbrændt (igen) mens vi ventede på de colombianske pas, for det var jo ikke lige medregnet at vejret skulle være godt… Igen i dag har det været tørvejr. Om natten er det dog hundekoldt. Måske bare fordi at dynerne er ret tynde; ellers er det jo ingenting i forhold til derhjemme.

Sebastian har lært at sige ”nej, nej, nej”… Måske han tit hører nej??? He, he… Han kan også sige ”ja” og tælle nogenlunde til tre. Han kan også sige “tango, tango” – hans nye yndlingssang er nemlig tangokat… David har udvidet sit ordforråd fra ”no no” og ”mama” og ”papa” til også at omfatte ”duuuu”, og vi nyder bare begge unger i fulde drag. Det kan godt være det er hårdt arbejde – og her i starten også lidt utaknemmeligt – men det er stadig det bedste arbejde i verdenJ

Vi ses i DanmarkJ

Home sweet home!

En hurtig besked her fra Bogota, hvor vi har været uden internet siden ankomsten natten til torsdag. Vi lander i Danmark allerede på søndag kl 14.25 med Air France, juhuuuuuu:-) På min fødselsdag!!! Det er gået usandsynligt hurtigt hernede og vi har haft pænt travlt de sidste dage, men vi er bare så glade og lykkelige:-) Hvis nettet virker laver jeg et indlæg igen i aften, men nu skal vi lige først ned og ha lavet danske pas til drengene:-)

HOV!!

Vi har fået sentencia!!!

Meget overraskende har vi allerede fået sentencia, dvs. vores sag er færdig ved domstolenJ Vi troede vi var optimistiske, da vi håbede på at det bare blev i denne uge! I formiddags fik vi at vide at de to første stadier var færdige, og det var vi jo rigtig glade for. Men allerede her i eftermiddags fik vi så at vide at tredje og sidste fase var færdig. Det skete desværre mens vi var ude og gå tur, så vi missede vores hjælpers opkald og nåede derfor ikke at komme ind på kontoret og underskrive papirerne i dag. Det klares i stedet i morgen tidligJ Næste punkt på dagsordenen er, at fødselsattesterne bliver ændret; det tager et par dage. Alt efter om børnenes colombianske pas laves her i Cali eller Bogota, er vi så klar til at rejse videre. Vi regner nu helt klart med at ankomme til Danmark engang i næste uge, juhuuJ

  Og her kommer så dagens historie, skrevet før vi fik den gode nyhedJ

Jeg har bemærket at der i et par af mine indlæg er nogle sætninger der slutter pludseligt og lignende.. Det skyldes at jeg i min naivitet har siddet på værelset med det og så kommer drengene jo og de eeeelsker at taste løs på tastaturet.. Ganske harmløst går det ud over mine indlæg, men det er også lykkes dem at ændre forskellige opsætninger af skrivebord og explorer. Hmm, det har givet lidt hovedbrud at finde ud af at ændre det tilbage…;-)

Lørdag var vi på udflugt til en 300 år gammel sukkerplantage, tror jeg nok det var… Der var en dejlig have med smukke og mærkelige blomster og træer, så vi fik en god tur ud af det. Ungerne rendte rundt og nød det. Vi forældre satte især pris på, at køreturen tog en hel time, for vi fik alle fire en tiltrængt lille lur på vejenJ Søndag er der altid udflugt, da personalet holder fri, og alle spiser sammen ude. Vi tog afsted 10.30 og kom først hjem 15.30. Vi var uden for byen i et hyggeligt område med pool, restaurant, bar, musik og legeplads med hoppebord og trampolin. Det var supergodt og ungerne elskede det. De fik rigtig brugt en masse energi. Jeg kan hilse og sige at det er HÅRDT at hoppe rundt på trampolin i den her varme! Det var godt, vi også lige kunne køle os i poolenJ Og forældrene fik endda også en øl i skyggen! Perfekt dag! De sidste dage har været rolige, og det er gået fint uden de store konflikter. Om det er fordi der er kommet mere ro på ungerne eller mama og papa er blevet bedre til at afværge konflikterne, det er uvist; måske nok en kombinationJ Det er i hvert fald skønt og vi slapper langt bedre af nuJ I dag, mandag, er der sket det utrolige, at begge børnene sov til klokken halv otte, så mor listede sig op til en stille kop morgenkaffe for første gang hernede, ahh!

I dag rejser de to norske par men der er ankommet et nyt par fra Canada som skal ha´ TRE drenge i morgen… På 2, 4 og 5 år. Hi, hi, hiii, good luck! De kan jo så rende i tre forskellige retninger, uh, det bliver ikke nemt at styre!

Vi ses snart derhjemmeJ

lidt af hvert

De sidste par dage hernede har været ”stille og rolige”, dvs, vi har ikke været nogle nye steder. Vi har været her på hotellet, ude at gå den sædvanlige tur og en enkelt tur i det store center lidt længere væk. Os forældre er trætte og bliver testet gevaldigt af sønnerne, men vi skal nok vindeJ

Vi har slet ikke fortalt om trafikken hernede og den er ellers noget af en oplevelse! Vejene er ufattelig ringe – sådan nogle der er blevet repareret 50 gange og lige dårligt hver gang. Bilerne er lige så ringe og virker nærmest til ikke at ha´ støddæmpere, så man hopper noget rundt i bilerne.. Sikkerhedssele bruger man ikke, næh, og børnene kommer bare på skødet. Det lyder umiddelbart livsfarligt, specielt med trafikken hernede. Den er fuldkommen usystematisk, og folk mener de kommer hurtigst frem ved at dytte.. Men til gengæld er der så mange biler, at man kører meget langsomt, så helt farligt er det egentlig ikke. Men hold da op; jeg skulle godt nok ikke køre bil i den her by!

Byen – de steder vi kommer, i hvert fald – virker fuldkommen sikker. I centeret hernede stod der den anden dag en politimand med noget der ligner en pumpgun i hænderne…! OK så, slap lige af! Nå, men der er vagter og politi alle vegne, uden man egentlig tænker over det, og vi er ikke bekymrede for noget.

Forresten ved jeg hvad jeg ønsker mig aller, allerhøjest i fødselsdagsgave…. BØRNESIKRING til alle skuffer og skabe derhjemme… Det er møgtræls at rende rundt og sige ”nej, nej” hver gang drengene piller ved alverdens kedelige ting hernede – og det gør de så konstant.. Det er noget rarere bare at afskære dem muligheden for at  Og det skal gøres derhjemme med det samme! Hernede er der reelt kun ét skab udenfor børnehøjde (og reelt Gitte-højde også!) og det er altså fyldt op nu;-)

Ja, vi bor på værelse 244 hernede som enkelte af jer har godt kendskab tilJ Vi har set nogle af de andre værelser og vi skal vist være godt tilfredse med det. Mindre kunne nok heller ikke gøre det med to livlige drengeJ Der er to norske par på hotellet som har været her præcist en uge længere end os og de har fået sentencia nu og kan nok rejse til Bogota på søndag eller mandag. Tænk hvis det kunne gå lige så hurtigt for os!  Det ville virkelig være dejligt! Selv om det reelt er luksus at være her, så bliver det rart at komme hjem alligevelJ

Nå, dette indlæg blev skrevet i morges (lørdag) men jeg nåede ikke lige at sætte det ind, så det gør jeg nu. Skal nok snart lave et nyt indlæg med billederJ

Mamas & Papas

Mandag morgen startede med interview hos ICBF. Modsat hvad vi havde hørt var det overraskende grundigt. Vi blev udspurgt om, hvordan børnene havde reageret på os den første dag, hvordan de nu reagerede, hvordan vi reagerede, hvordan familien i Danmark havde taget imod dem osv. Vi blev spurgt hvad der havde været lettest og sværest ved det hele. Ja, faktisk tog det en hel time i alt! Men imens legede børnene i legerummet og mor og far blev da lidt stolte, da de helt af sig selv kom hen og ville op og sidde hos os i stedet.. Selv om det ikke virkede som et interview på dén måde, så vil man jo gerne vise at man allerede har noget sammenJ Nå, men det gik fint og den afsluttende udtalelse om vores forhold blev rigtig, rigtig fin. Ikke at vi havde forventet andet, selvfølgelig;-)

Nu skal vi faktisk ikke blandes ind i mere før vi får sentencia – dvs. dommerens afsluttende underskrift. Der går nok et par uger endnu i Cali. Der er tre faser i retssagen og det er den første der åbenbart er vigtigst sådan tidsmæssigt. Hvis alt går efter planen skulle vi gerne høre at første fase er færdig på mandag – det håber vi i hvert fald.

Resten af mandagen var lidt af en dovendag. Vi lavede ikke andet end at lege og så var vi på den obligatoriske gåtur med klapvognen. Den er et hit til at få dem til at falde i søvn, men desværre ikke så længe ad gangen.

Tirsdag skulle vi ha´ været i vandland som en af hotellets udflugter, men desværre regnede det, så det blev aflyst. Jeg var ret bekymret for hvordan en hel dag skulle gå indendørs på 15-20 kvadratmeter.. hvordan dælen skulle vi aktivere dem en hel dag?? Nå, men det gik over al forventning og vi havde faktisk en rigtig hyggelig dag. Ungerne faldt også i søvn i rekordtid – tror kun klokken var 20.40 og vi var jublende glade! Det hævnede sig så, da de vågnede kvart i seks onsdag morgen, såååå… Og hele natten havde de sovet meget uroligt, så vi var MEGET trætte onsdag!

Onsdag var vi så i vandland det meste af dagen. Det er virkelig to vandhunde vi har fået os, så det var en stor succes. At mor så var over-bekymret, både over at være bare en meter væk fra dem og over faren for at David placerede en lort i bleen, mens han var i vandet, det overlevede viJ Men mor og far havde godt nok travlt med at styre de to. Ja, så meget, at det der med solcreme på forældrene blev gjort ret sjusket.. Så nu er mor her forbrændt i pletter hist og pist…!

I aftes sov David hurtigt og uden det vilde gråd. Sebastian er stadig den der har sværest ved at falde til ro, men også det bliver bedre. Han sover ikke meget, Sebastian, og var oppe kvart over seks i morges. Vi listede i bad og til morgenmad mens far og David tog en morgenskraber – og David sov helt til kvart i otte i morges! Uh, det må godt blive en vane!

David har i øvrigt de sjoveste lyde når han lige er vågnet eller er ret træt. Det lyder nærmest som om han snakker kinesisk; det er ret morsomt – og totalt uforståeligt. Sebastian er vild med ”avion”, dvs at lege flyver, og pyhh, vores arme er altså ved at være ret ømme! De er begge vilde med Mickey Mouse og der var tydelig genkendelse, da vi satte Mickey Mouse´s klubhus-sang på. Den bliver tit fundet på youtube nu.. De er også vilde med introen til Byggemand Bob – men ikke pga selve filmen. Alene pga. al den musik der er i starten fra forskellige film, resten er lige meget. Jeg er til gengæld ved at få spat af at høre ”Boooooob han bygger – kan vi klare det….”;-)

Vi er begyndt at sove samtidig med børnene nu, for vi er efterhånden lidt i søvnunderskud.. Så det der med at lave indlæg er ikke let at nå mere.. Men jeg skal nok prøve at oppe mig. Tak for alle jeres kommentarer og mails; jeg ville ønske jeg kunne nå at svare, men det rækker tiden ikke til – endnu daJ Der er lige ankommet to svenske par til hotellet som i morgen hver får en dreng. De er 2 og 3½ år. Jeg glææææder mig til at vi ikke længere er de eneste på hotellet med larmende, råbende, løbende, spildende banditter! De andre børn på hotellet lige nu er nemlig kun piger og de er altså noget roligere (i hvert fald når vi ser påJ). Og så er der også flere børn at lege med; det er jo heller ikke så ringe endda.

Vi læser i øvrigt Peter Pedal hernede. Ja, ok, læser er vist så meget sagt men vi kigger på billeder.. Der er et billede, hvor Peter Pedal har brækket benet. Så jeg har peget, sagt av og pustet på benet. Det har nu resulteret i at begge drenge ind imellem får en ide med at lade som om de slår fingeren (oftest når de ser Peter Pedal) og så skal jeg puste på den og kysse den. Og AV kan de også begge sige..   CuteJ

I skal selvfølgelig ikke snydes for billeder, de kommer samlet her til sidst da jeg har fundet ud af, det er tidsbesparendeJ

Livets gang i Cali

Dagene flyder lidt ud i et hernede, så hvor er vi egentlig kommet til i fortællingen?? Nå, ja, altså, fredag skulle vi til notar. Det er sådan noget formelt noget med stempler og fingeraftryk bare for at give en advokat lov til at føre vores sag i retten. Nå, men vi vidste det var fredag, men ikke hvornår på dagen. Ved ni-tiden blev vi lidt trætte af at vente og ringede selv til vores hjælper. Århh, slap bare af, svarede hun.. Jeg ringer jo inden.. Ja, ja, men det kunne jo være vi havde tænkt os at lave andet end bare at sidde og vente på et opkald?? Måske er det én af de der colombianske luner omkring tid, som vi blev advaret imod? Det er nok ikke så vigtigt for dem som for os, om det bliver den ene dag eller den næste? Nå, men om formiddagen tog vi så med på hotel-udflugt. Ja, hotelfatter arrangerer små udflugter af nogle timers varighed hver eller hver anden dag. Fredagens udflugt gik til et marked med frugt, grøntsager og kød. Det var en oplevelse og vi fik smagt det underligste frugt i verden! Drengene kendte tydeligvis det meste og spiste stort set alt – det gjorde vi ikke.. Men bortset fra selve markedet var det dælme også en oplevelse at være afsted med to livlige gutter – uden klapvogn, for dén var der ikke plads til… De andre har det meget lettere, helt ærligt, de er to voksne om ét barn, så der er jo altid hænder fri! Og selv om jeg var mor-klar og pakket med både vådservietter og servietter, så lærte jeg da noget… Det er VIRKELIG upraktisk at ha´ en nederdel på uden lommer! For servietterne gør altså ikke meget gavn i en rygsæk og den er svær at komme til, når mindst én hånd hele tiden er optaget! Jeg lærte dog så også at tage billeder med én håndJ

Om eftermiddagen var vi så ved notaren og det var hurtigt klaret. Her måtte jeg bære ret meget rundt på David, for når vi er ude er det sværere at få ham til at holde i hånd. Så min ryg er nu en plage – modsat andre forældre er vi jo ikke ”trænet op” til at bære dem fra de var fire kilo hver. Det er lige på og hårdt med 12 og 16 kg, uhhh, det kan altså mærkes! Jeg skulle vist ha´ trænet hjemmefra;-)

Lørdag var vi igen på hotel-udflugt. Denne gang var det oppe i bjergene for at nyde udsigten. Det bedste var nu at der var en legeplads, så drengene fik prøvet både rutchebane og gynger og det var et hit. Om eftermiddagen delte vi os op. Stefan gik i poolen med Sebastian mens jeg legede med David på værelset med at tegne (dvs at tage farveblyanter ud af pakken og putte dem i igen..).. Og vi legede med sæbebobler og biler. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.

I dag skulle vi igen ha været på udflugt, men Sebastians eneste par sko gik i stykker i morges, så vi ændrede planer og tog til et stort center for at shoppe sko. Billig, billig! Vi fik to par sandaler og to par gummisko for ca 350 kroner. Måske der skal købes lidt ekstra med hjem??  Vi fik også shoppet lidt tøj, så nu er vi ikke så pressede omkring vaske-dagene på hotelletJ I eftermiddags var vi alle fire i poolen og legede dejligt! Nu sover de begge og ligner et par rene engle. Sengetid er stadig en prøvelse og det er svært at få dem til at ligge sig, men det lykkes da altid til sidstJ

I skal se David, når han bliver trodsig (hvilket sker ret tit!) og siger ”noooooooooo”, han laver den sødeste trutmund og de sjoveste øjne til! Svært at holde masken imens!  Sebastian er heller ikke længere så dydig og rolig, som han var den første dag. Nu ignorerer han stort set altid et nej, så det kræver tålmodighed. Men skøn er han! Han er allerede ved at lære at tælle på dansk og synger lige så stille med på både Mester Jakob og et par ord af Byggemand Bob-sangen.  Og begge to charmer sig ind på alle, de er så kønne! Når vi er ude at gå tur bliver vi mødt med rigtig mange ”nårrrrh” – og det kan vi jo kun give folk ret iJ

Angående sprog så snakker Sebastian en del, og vi lærer også lidt spansk af ham som fx hvad en bold, en ballon, en fjernbetjening og en trøje hedder. Men han er snu, det lille rad! Når han fx har fået nej til mere juice af os til middag, så spørger han da bare personalet på spansk! Men vi har altså luret ham, så den går ikke længereJ Vi forældre blander alle sprog sammen og har præsteret at snakke både engelsk, italiensk og fransk til børnene (hvor det så end kom fra??) og Stefan har også præsteret at svare mig med et ”si”, så ja, lidt sprogforvirrede er vi vistJ

Det var alt for denne gang, nu er der kun 6½ timer til de vågner igen.. I morgen skal vi til interview og efter det kan retssagen så gå i gang. Det betyder ikke, at vi er klogere på hvor længe vi skal være her, men det betyder at tingene går efter planenJ