Korte dage i Bogota

Endelig er der hul igennem til nettet, så nu fortsætter fortællingen i lidt flere detaljerJ

Onsdag eftermiddag kom vores advokat og hjælper med de nye fødselsattester og fortalte at så var vi egentlig klar til Bogota. Om vi ville rejse i dag?? Altså, nu er Cali jo et skønt sted og umiddelbart sikkert bedre – i hvert fald vejrmæssigt – end Bogota, så det var jo ikke fordi vi havde travlt. Men Bogota er jo næste skridt på vejen hjem, så vi sagde selvfølgelig JA, vi rejser da i dag… Og så fik vi ellers travlt.. Stefan hentede billetter mens jeg rimeligt umuligt forsøgte at pakke vores ting. Sebastian var ellers rigtig sød og behjælpsom, for han ved godt at det der med at rejse får ham tættere på Dinamarca, så han var da klar! Men David.. Hver gang jeg pakkede noget ned blev det hevet op igen.. Uh, det var en langsommelig pakning, men det lykkedes da, om end det er den mest ustrukturerede pakning jeg har lavet;-)

Kvart i seks blev vi så kørt til lufthavnen. Flyet havde afgang 20.15. Så aftensmaden blev en yoghurt og et stykke brød i lufthavnen… Og øv, så var flyet forsinket en hel time.. Og for os nybagte forældre er det altså en prøvelse at holde styr på ungerne sådan ude i det offentlige rum… Selvfølgelig kunne de ikke sidde pænt og vente, så vi måtte spadsere ventesalen rundt en million gange og kigge på ”avion” (fly) ved hver gate..  Flyturen gik OK. David var lidt utilfreds med selen, og græd nogle gange. Han var heller ikke vild med turbulensen.. Det var dog ingenting i forhold til mor Gitte som var sikker på vi var ved at styrte, føj, hvor var det en slem tur! Men jeg holdt masken ok og græd slet ikke. Sebastian synes bare det hele var herligt.

Vi var først på hotellet lidt over halv tolv. Og så kom der liv i ungerne igen.. Det hele var jo nyt og utrygt, så der skulle lige bruges energi og laves overspringshandlinger før de – efter egentlig ret kort tid- endelig overgav sig til søvnen.

Vi troede vi kunne sove lidt længe, for vi havde fået at vide at vi ville blive kontaktet på telefon torsdag morgen kl 9.. Men 8.15, hvor jeg som den eneste lige var vågnet, ringede telefonen og så viste det sig, at vi ville blive hentet i taxa kl 9… Øhhh.. Tre kvarter til at gøre os alle fire klar! Det virkede ret umuligt.. Så morgenbad og tandbørstning blev lige nedprioriteret.. Og vi kom ud af døren klokken ni for at få lavet colombiansk pas efter lige at ha´ besøgt kontoret hernede. Det var en stressende formiddag og der var laaang ventetid på paskontoret! Heldigvis lå der en legeplads lige ved siden af, så der fik vi lidt tid til at gå. Først kl. 12 havde vi endelig passene i hånden og der var vi pænt trætte. Drengene var jo efterhånden ligeså utålmodige som vi var. Nå, men i mellemtiden var vi fortrøstningsfulde, for den travlhed var jo godt givet ud, hvis nu vi så kunne rejse hjem i weekenden.. Det var der et spinkelt håb om. Vi mangler de danske pas og en samtale hos ICBF og det kunne jo være det blev fredag… Nå, men det gjorde det desværre ikke. Senere torsdag fik vi besked om at det danske konsulat først havde tid til os på tirsdag kl 15! Mandag er desværre helligdag hernede. Det betød vi først kunne rejse hjemad onsdag. Det var ret skuffende.  

Men fredag formiddag fik vi så igen et opkald og nu havde konsulatet alligevel tid til os. Og pludselig var jeg ude af døren for at underskrive de sidste adoptionspapirer hos ICBF og bestille flybilletter. Og jeg måtte lige fælde en tåre da det lykkedes at få billetter til lørdag allerede! Vi er jo snart hjemme! Eftermiddagen blev så brugt på det danske konsulat og nu er alt klar til hjemrejsen i morgenJ Det er STORT! Vi glæder os til at komme hjem og se familien og vennerne igen og vise vores guldklumper fremJ Og vi glæder os til at komme væk fra det spanske sprog, for vi kan godt mærke at børnene er meget interesserede i alle de fremmede der kan deres sprog, og så mister vi lidt kontakten til dem. Det bliver SÅ dejligt at komme hjem og skabe en hverdag sammenJ

Vi bor i øvrigt på Hotel Paris i Bogota. Alle de ”kendte” adoptionshoteller hernede var booket op. Det er egentligt et fint adoptionshotel; vi har bare ikke hørt om andre der har boet her. Sammenligner vi med Cali, så er måltiderne mere børnevenlige og der er også en længe savnet lukket legeplads med tilhørende legerum her, så vi forældre kan få en kop kaffe eller en øl sammen, mens ungerne legerJ Til gengæld er værelset mindre børnevenligt, fordi der er alt for mange ting der kan pilles ved.. Der er kun 3 andre familier her på hotellet – to amerikanske og et fransk par.  Indtil videre har vi været heldige med vejret og der var da over 20 grader i ”kolde” Bogota i går. Mor blev forbrændt (igen) mens vi ventede på de colombianske pas, for det var jo ikke lige medregnet at vejret skulle være godt… Igen i dag har det været tørvejr. Om natten er det dog hundekoldt. Måske bare fordi at dynerne er ret tynde; ellers er det jo ingenting i forhold til derhjemme.

Sebastian har lært at sige ”nej, nej, nej”… Måske han tit hører nej??? He, he… Han kan også sige ”ja” og tælle nogenlunde til tre. Han kan også sige “tango, tango” – hans nye yndlingssang er nemlig tangokat… David har udvidet sit ordforråd fra ”no no” og ”mama” og ”papa” til også at omfatte ”duuuu”, og vi nyder bare begge unger i fulde drag. Det kan godt være det er hårdt arbejde – og her i starten også lidt utaknemmeligt – men det er stadig det bedste arbejde i verdenJ

Vi ses i DanmarkJ