Livets gang i Cali

Dagene flyder lidt ud i et hernede, så hvor er vi egentlig kommet til i fortællingen?? Nå, ja, altså, fredag skulle vi til notar. Det er sådan noget formelt noget med stempler og fingeraftryk bare for at give en advokat lov til at føre vores sag i retten. Nå, men vi vidste det var fredag, men ikke hvornår på dagen. Ved ni-tiden blev vi lidt trætte af at vente og ringede selv til vores hjælper. Århh, slap bare af, svarede hun.. Jeg ringer jo inden.. Ja, ja, men det kunne jo være vi havde tænkt os at lave andet end bare at sidde og vente på et opkald?? Måske er det én af de der colombianske luner omkring tid, som vi blev advaret imod? Det er nok ikke så vigtigt for dem som for os, om det bliver den ene dag eller den næste? Nå, men om formiddagen tog vi så med på hotel-udflugt. Ja, hotelfatter arrangerer små udflugter af nogle timers varighed hver eller hver anden dag. Fredagens udflugt gik til et marked med frugt, grøntsager og kød. Det var en oplevelse og vi fik smagt det underligste frugt i verden! Drengene kendte tydeligvis det meste og spiste stort set alt – det gjorde vi ikke.. Men bortset fra selve markedet var det dælme også en oplevelse at være afsted med to livlige gutter – uden klapvogn, for dén var der ikke plads til… De andre har det meget lettere, helt ærligt, de er to voksne om ét barn, så der er jo altid hænder fri! Og selv om jeg var mor-klar og pakket med både vådservietter og servietter, så lærte jeg da noget… Det er VIRKELIG upraktisk at ha´ en nederdel på uden lommer! For servietterne gør altså ikke meget gavn i en rygsæk og den er svær at komme til, når mindst én hånd hele tiden er optaget! Jeg lærte dog så også at tage billeder med én håndJ

Om eftermiddagen var vi så ved notaren og det var hurtigt klaret. Her måtte jeg bære ret meget rundt på David, for når vi er ude er det sværere at få ham til at holde i hånd. Så min ryg er nu en plage – modsat andre forældre er vi jo ikke ”trænet op” til at bære dem fra de var fire kilo hver. Det er lige på og hårdt med 12 og 16 kg, uhhh, det kan altså mærkes! Jeg skulle vist ha´ trænet hjemmefra;-)

Lørdag var vi igen på hotel-udflugt. Denne gang var det oppe i bjergene for at nyde udsigten. Det bedste var nu at der var en legeplads, så drengene fik prøvet både rutchebane og gynger og det var et hit. Om eftermiddagen delte vi os op. Stefan gik i poolen med Sebastian mens jeg legede med David på værelset med at tegne (dvs at tage farveblyanter ud af pakken og putte dem i igen..).. Og vi legede med sæbebobler og biler. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.

I dag skulle vi igen ha været på udflugt, men Sebastians eneste par sko gik i stykker i morges, så vi ændrede planer og tog til et stort center for at shoppe sko. Billig, billig! Vi fik to par sandaler og to par gummisko for ca 350 kroner. Måske der skal købes lidt ekstra med hjem??  Vi fik også shoppet lidt tøj, så nu er vi ikke så pressede omkring vaske-dagene på hotelletJ I eftermiddags var vi alle fire i poolen og legede dejligt! Nu sover de begge og ligner et par rene engle. Sengetid er stadig en prøvelse og det er svært at få dem til at ligge sig, men det lykkes da altid til sidstJ

I skal se David, når han bliver trodsig (hvilket sker ret tit!) og siger ”noooooooooo”, han laver den sødeste trutmund og de sjoveste øjne til! Svært at holde masken imens!  Sebastian er heller ikke længere så dydig og rolig, som han var den første dag. Nu ignorerer han stort set altid et nej, så det kræver tålmodighed. Men skøn er han! Han er allerede ved at lære at tælle på dansk og synger lige så stille med på både Mester Jakob og et par ord af Byggemand Bob-sangen.  Og begge to charmer sig ind på alle, de er så kønne! Når vi er ude at gå tur bliver vi mødt med rigtig mange ”nårrrrh” – og det kan vi jo kun give folk ret iJ

Angående sprog så snakker Sebastian en del, og vi lærer også lidt spansk af ham som fx hvad en bold, en ballon, en fjernbetjening og en trøje hedder. Men han er snu, det lille rad! Når han fx har fået nej til mere juice af os til middag, så spørger han da bare personalet på spansk! Men vi har altså luret ham, så den går ikke længereJ Vi forældre blander alle sprog sammen og har præsteret at snakke både engelsk, italiensk og fransk til børnene (hvor det så end kom fra??) og Stefan har også præsteret at svare mig med et ”si”, så ja, lidt sprogforvirrede er vi vistJ

Det var alt for denne gang, nu er der kun 6½ timer til de vågner igen.. I morgen skal vi til interview og efter det kan retssagen så gå i gang. Det betyder ikke, at vi er klogere på hvor længe vi skal være her, men det betyder at tingene går efter planenJ